Foto: Jakob Carlsen
Foto: Jakob Carlsen
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 27 / 2015

Kommunerne hyler altid

Et partiskift kostede Nyborgs tidligere borgmester Erik Christensen (S) fire år mere i borgmesterstolen. Nu er han som folketingspolitiker i stedet med til at bestemme rammerne for den tidligere hjemmebane og forhåbentlig få hjulpet yderområder på vej mod mere udvikling.

Væggene på kontoret på Christiansborg er stadig bare og ude på gangen regerer flytterodet. Efter mere end 20 år i lokalpolitik har Nyborgs tidligere borgmester Erik Christensen (S) skiftet tilværelsen som fynsk byrådsmedlem ud med en plads i Folketinget i København. Det blev kun til 19 dage i det nye job, før KL og regeringen skrev under på aftalen om rammerne for næste års kommunale budget. Det mest omstridte element i aftalen er det såkaldte omprioriteringsbidrag, der betyder, at kommunerne skal skære en procent af budgettet – 2,4 milliarder kroner. Men til gengæld har fået lovning på at få 1,9 milliarder tilbage til særlige områder.

Hylekoret

De tvungne besparelser har fået kommuner i massevis til at klage deres nød i medierne. Men det er historien om drengen, der råbte ulv, hvis man spørger det nyslåede folketingsmedlem, der ikke er kommet længere væk fra det kommunale, end at han stadig siger ’vi’ om kommunerne.

– Kommunerne hyler altid. Hvis man går tilbage og læser gamle artikler om økonomiaftalerne gennem de sidste ti år, så har vi fortalt den samme historie. At der nu er skåret helt ind til benet, så der ikke kan være mere ben at skære i. Men hvis vi bliver ved med at råbe, at ulven kommer, så er der til sidst ingen, der tror på os, siger Erik Christensen.

Skriv hvad du søger