Foto: Peter Brix, Dansk Firmaidræt
Foto: Peter Brix, Dansk Firmaidræt
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 26 / 2015

Uddannelsesmesse giver sved på panden

Kombinationen af motionsløb og uddannelsesmesse skal være med til at sikre, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse.
tekst Simon Lessel

Solen begyndte at skinne over de regnvåde baner ved Holbæk Stadion, netop da radiovært fra P3 Pelle Peter Jensen i forrige uge skød opvarmningen i gang til det kombinerede motionsløb og uddannelsesmesse SchoolsOnTheRun. 

Under kyndig vejledning af den amerikanske træner Nick varmede de fremmødte elever musklerne op med squats og skråbøjninger til lyden af Topgunns reggaeinspirerede danserytmer, der bragede ud ad højtalerne, inden eleverne skulle ud på dagens løbetur. 

Bag de morgenfriske elever stod otte lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner klar til at inspirere eleverne, når de kom i mål efter at have løbet enten tre, seks eller ni kilometer. Netop kombinationen af motion og uddannelse er selve meningen med det rullende motionsløb og uddannelsesmesse, som Holbæk Kommune har valgt at investere i for at få flere af kommunens unge til at tage en ungdomsuddannelse. 

Skriv hvad du søger