Emil Simonsen fra rapgruppen Suspekt er bekymret over, at kommunen glemmer sine rollemodeller, lærerne og pædagogerne. Kommunen bør gøre det mere prestigefyldt at være lærer og pædagog, lyder opfordringen. Foto: Jakob Carlsen
Emil Simonsen fra rapgruppen Suspekt er bekymret over, at kommunen glemmer sine rollemodeller, lærerne og pædagogerne. Kommunen bør gøre det mere prestigefyldt at være lærer og pædagog, lyder opfordringen. Foto: Jakob Carlsen
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 25 / 2015

Suspekt kommunesyn

Emil Simonsen fra rapgruppen Suspekt har brugt det meste af sit voksne liv på at kappe navlestrengen til kommunen og systemet. Derfor leverer han verbale nyrehug til kommunen i sine tekster. Men bag kritikken i tekstuniverset ligger en dybfølt vrede og bekymring over, at kommunens rollemodeller – lærerne og pædagogerne – er blevet glemt.
tekst Simon Lessel

”Du’ en grim hater fra kommunen - en grim hater fra kommunen. Vi’ de børn, der laver revolutionen, pacificeret af rør i reolen” 

Suspekt: ”Danmark”

Linjerne spyttes ud af 35-årige Emil Simonsens mund på nummeret ”Danmark”, der optræder på albummet ”V” og i skrivende stund er blevet streamet over seks millioner gange. Umiddelbart ikke den mest flatterende sammenhæng, ordet ”kommunen” optræder i. Men linjen skal ifølge rapperen, der er født og opvokset i Albertslund og udgør en tredjedel af rapgruppen Suspekt, ses som et isoleret statement, der omhandler lysten til at ville bryde med de kommunale rammer. En sindsstemning, der ikke kun optræder hos ham selv. At være ”en grim hater fra kommunen” er en afbildning af mødet med det kommunale, der sætter skub i lysten til at bryde med systemet. 

– Jeg skriver ikke kun for mig selv. Jeg skriver også for andre omkring mig. Fra du fylder 18 er der nogle pædagoger, der slipper dig, og så skal du op at hente din bistand eller iværksætte noget. Så sidder der en eller anden kedelig Birthe Bondebrille, som også har noget at gøre med 50-årige narkomaner. Og så sidder du der som 18-årig og bliver bare lukket ned, og det du tænker om den her person er: ”Du er bare en grim hater fra kommunen, og det her gider jeg slet ikke være med i,” og så går du ud og melder dig ind et andet sted, hvor du kan få penge. Det kunne være en bande, eller det kunne være ligesom mig, der laver musik selvstændigt og heldigvis har haft succes med det. Men det er der mange, der ikke har.

”Krejlere, de betaler uden om kommunen, vi rejser vores egne planer. Hvis staten er DF, var det en fejl, at jeg blev daner”  

Suspekt: ”S.U.S.P.E.K.T.”

Foto: Jakob Carlsen

Tre suspekte råd til kommunen

  1. Gør det mere prestigefyldt for jeres lærere, pædagoger og rollemodeller. For det er de vigtigste, I har i kommunen.
  2. Sørg for at få frivillige med på vognen.
  3. Kom ud af kontoret i stedet for at være på Instagram og Snapchat. Vær en aktiv del af kommunen, og bliv en del af miljøet. Det er derude, det sker, og så få nogle kloge mennesker til at ordne Excel-arkene sammen med jer. Og så smid jeres spindoktorer ad helvedes til.

Men selvom kommunen portrætteres gennem billedet af Birthe Bondebrille betyder det ikke, at kommunen skal ses som noget dårligt.

 – Uden om systemet er ligesom den måde, vi i Suspekt har opnået vores succes på. Jeg siger ikke, at kommunen er dårlig for alle. Tværtimod. Jeg mener, kommunen er enormt vigtig, fortæller Emil Simonsen, der også går under navnet Orgi-E. 

Ambivalent lader til at være det mest dækkende ord til at beskrive vestegnsrapperens forhold til kommunen som instans. 

– Den tager hånd om dem, der er svagt stillede, og det er rigtig vigtigt. Men jeg synes, vi glemmer de mennesker, der er vigtige i kommunen. Som var vigtige for mig, da jeg voksede op. Specielt sådan noget som skolelærere, pointerer han og indleder en intens forsvarstale om vigtigheden af, at lærerjobbet bør være omgivet af meget mere prestige. 

En debat, der tidligere har kørt i medierne, hvor især Finland er blevet fremhævet som et sted, hvor lærerjobbet er omgivet af stor prestige, og hvor det smitter af på elevernes faglige præstationer. 

– Jeg synes, kommunerne bør prioritere det langt højere, end det bliver gjort, og jeg synes, at de bør få langt flere penge til at prioritere, at lærerne er for vilde, og at det er et prestigefyldt job at være lærer, lyder opfordringen. 

”Ser du, vi kommer fra en holdeplads med skæve eksistenser, mærkelige mennesker, det folk, hvis tilstedeværelse folk normalt ikke ænser. Men det er herfra, at det originale udspringer og laver legender”

Tale til fejringen af 100-året for 1915-grundloven og kvinders stemmeret

Selvom Emil Simonsen gør det klart, at han ikke skriver musik for at løse kommunale problemer, er han ikke uvant med at løse svære dilemmaer, da han også udgør en del af panelet i det populære radioprogram ”Mads & Monopolet”. Derfor har han også tænkt over, hvor pengene til at gøre lærer- og pædagogjobbet mere prestigefyldt kunne komme fra. De kunne passende hentes fra de budgetter, der bruges på byfornyelse, som er et andet område, der optager rapperen. Eller rettere gør ham frustreret. Så frustreret, at talestrømmen en gang imellem stoppes for at finde det rigtige adjektiv til at beskrive, hvor træt han er af, at der bliver fokuseret mere på at forandre for at tjene penge frem for at forandre for at bevare. 

– Jeg er psykotræt af al den fokus på byfornyelse. Jeg kan godt forstå, at vi skal bo i nogle lejligheder, der er i nogenlunde stand, men jeg kan ikke forstå, hvorfor vi skal begynde at spekulere i at tjene penge på det. Hvorfor skal der sættes et eller andet psykobudget af hvert år på at renovere veje, når der stadig ligger folk på de veje og er ved at dø? Jeg kan blive helt… Er det fordi, der er sat et budget af, og så skal det budget bruges? 

Til spørgsmålet om hvorvidt der bliver lavet for meget om i kommunerne, er rapperen klar i mælet. En del af ligningen, understreger han selv, er dog, at han ikke ved, hvad der foregår ”inde i hulen”. Dommen fældes altså over selve resultatet af ligningen – uden skelen til mellemregningerne.
– Jeg bliver mærkelig til mode, når jeg ved, at der bliver brugt x antal millioner på at renovere Istedgade, som jeg bor ved, og jeg stadig ser narkomaner, som mangler fixerum, eller rodløse sjæle, der vandrer vildt om på gaden eller prostituerede fra 3. verdenslande. Det er nærmest som om, vi tillader det.

”Proletar, med det samme træningssæt som konen har. Fodboldfar vader gennem betonørkenen som en dromedar. Hjem til jordhulen og forbi bulen med vennerne. Ind fra kulden, tilbage til livet, så vi glemmer det”

Suspekt: ”Proletar”

Et nærliggende spørgsmål er derfor, om der er en idé i at bevare det, der i samfundets øjne bør laves om?

– Absolut. I Berlin er de enormt dygtige til at bevare tingene, som de er. Hvor det hele ikke handler om at rive ned for at bygge noget op, der kan tjenes penge på. Hvor de forstår at bevare dét, som er, og forny det. Selvom de bevarer det. 

Vi formår ikke at bevare

Efter en kort verbal rundvisning i Berlin vender han tilbage til det københavnske byrum, hvor han har svært ved at få øje på de skæve eksistenser, kaosbygninger og kunstnere, der er med til at skabe ånden i en by. 

– Du kunne sagtens have bevaret det ude i siloen (fabrikssilo på Islands Brygge i København, der er omdannet til luksuslejligheder, red.), men der skulle bo nogle rige mennesker i stedet for. Vi skulle rive Islands Brygge ned for at der kunne være nogle betonklodser, som, lur mig, om 20 år står og er ghettoagtige. Vi skal bygge Ørestaden over hele København. Vi formår ikke at bevare, siger han og slår ud med armene. Kroppen lænes kortvarigt tilbage fra den ellers foroverbøjede position hen over bordet.  

– For mig giver det ingen mening, det vi har gang i. 

”Der hvor jeg kommer fra, er det tætheden, der binder lortet sammen” 

Suspekt: ”Proletar”

Emil Simonsen er ikke ubevidst om det kommunebillede, der videregives i Suspekts tekster. 

Og han indrømmer gerne, at kommunerne har et dårligt image. For kommunen skal have hug. Men kommunen skal ifølge rapperen forstås som en mere overordnet størrelse, og kritikken i teksterne skal forstås i et større perspektiv. 

– Kommunen skal have hug. Men den skal ikke have hug for, at de, der sidder og arbejder der, ikke gør et godt nok job. Det ved jeg, de gør, og det ønsker de også. 

Når kommunen skal forstås i et bredere perspektiv, betyder det også, at de hug, kommunen tildeles, handler om et mere fundamentalt problem. 

Det handler om tillid. Ordet rummer den egentlige problemstilling i kommunerne. På den ene side er det tilliden, som kommunen skal bygge på. På den anden side er det manglen på tilliden, der udgør problemet. Kommunerne kører ifølge rapperen i loop. 

– Jeg har indtryk af, at der bliver nødt til at blive ryddet op i det med, at vi alle sammen går og holder øje med hinanden. Der bliver nødt til at være noget tillid.

Jørgen Leth har i forbindelse med udgivelsen af sin seneste bog udtalt, at der ikke findes nogen helte i dansk politik. Og det lyder næsten Jørgen Leth-agtigt, når Emil Simonsen fremhæver de få politikere, han synes om. Den nuværende politiske leder for Alternativet, Uffe Elbæk, har tydeligvis en stjerne i bogen, men også socialborgmesteren i Københavns Kommune, Jesper Christensen, er respekteret af rapperen. Fordi han formår at komme ud af hulen. Og fordi han har bosat sig blandt de skæve eksistenser i Tingbjerg, hvor han kommer fra. Det giver tillid og betyder, at man er til at stole på. 

– Manden bor stadig i Tingbjerg. Vores socialborgmester bor der, hvor der er brug for, at vi løfter socialt. Det er da det sejeste i hele verden.

De sidste hug til kommunen er netop en opfordring til landets kommunalpolitikere. Ikke overraskende handler det om tillid. Og om at være en del af det område, man beskæftiger sig med. En naturlig del, vel at mærke. 

– Kom ud af kontoret. I stedet for at være på Instagram og Snapchat, så kom ud af kontoret. Vær en aktiv del af din kommune, og bliv en del af miljøet. Det er derude, det sker, og så få nogle kloge mennesker til at ordne Excel-arkene sammen med jer. • sile@kl.dk 

Om Suspekt

Rapgruppen Suspekt udgøres af de tre barndomskammerater fra Albertslund Emil Simonsen, Andreas Bai Duelund og Rune Rask. 

Sammen har de pladeselskabet Tabu Records. 

Gruppen har været aktiv siden pladedebuten i 1999, og siden har de udgivet fire studiealbums, der alle har opnået stor succes. Seneste skud på stammen er opsamlingsalbummet ”De Bedste til Smatten”. 

Suspekt lukkede dette års Roskilde Festival med et kæmpe show på Orange Scene. 

Suspekt har samarbejdet med en række danske kunstnere som for eksempel Tina Dickow og L.O.C. 

Skriv hvad du søger