Mange produktionsvirksomheder uden for de store byer oplever nu, at de har svært ved at rekruttere tilstrækkeligt med højtuddannet arbejdskraft, fordi det er svært for ægtefællen at finde arbejde. Foto: Jens Nørgaard Larsen / Scanpix
Mange produktionsvirksomheder uden for de store byer oplever nu, at de har svært ved at rekruttere tilstrækkeligt med højtuddannet arbejdskraft, fordi det er svært for ægtefællen at finde arbejde. Foto: Jens Nørgaard Larsen / Scanpix
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 24 / 2015

Reformerne har skævvredet Danmark

Danmark bliver fattigere og taber i konkurrencen med andre lande ved kun at prioritere udviklingen omkring de store byer, hævder ny hvidbog fra landsforeningen Danmark på Vippen.
tekst Rudi Holm

Der blev skudt mod folketingspolitikere, DJØF’ere, centraliseringsreformer, udligningsordning og planlov, da landsforeningen Danmark på Vippen for nylig hældte benzin på bålet og debatten om skævvridningen af Danmark. Det skete ved at udgive en 234 siders hvidbog, der blandt andet konkluderer, at ”udviklingen er et klart resultat af politiske beslutninger truffet de seneste 10 år”.

– Sammenhængskraften knager, og det mærker alle der bor uden for de store byer, konstaterer bestyrelsesmedlem i Danmark på Vippen, Kim Ruberg.

Landsforeningen bestående af blandt andre 17 kommuner ser en klar sammenhæng mellem udkantsproblematikken og den kendsgerning, at Danmark siden 2007 har mistet syv procent i velstand og er dykket fra en 11. til en 20. plads på Verdensbankens liste over verdens rigeste lande. Det er sket samtidig med, at nabolande som blandt andre Tyskland og Sverige har oplevet fremgang.

Skriv hvad du søger