Illustration: Gitte Skov
Illustration: Gitte Skov
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 22 / 2015

Send skrankepaven på pension

I Vejen har Borgerservice hentet inspiration i rejsebranchen til at levere den målrettede borgerkontakt, og medarbejderne øver sig i at give hinanden feedback. Den gode borgerkontakt er også på dagsordenen i en helt ny uddannelse, som er på trapperne.
tekst Sidsel Boye

Skrankepaven er for længst sendt på pension, og i stedet er kommunernes frontpersonale i borgerservice i disse år ved at finde deres egen nye profil som specialister i borgerkontakt.

Det er baggrunden for en ny kompetencegivende uddannelse, som KL og HK i partssamarbejdet Fremfærd er gået sammen om at udvikle, og som forventes klar sidst på året. Målgruppen er i første omgang personalet i Borgerservice, men perspektivet i uddannelsen er, at den også kan være interessant for medarbejdere i andre af kommunens afdelinger, hvor der også er borgerkontakt. For eksempel på social- og sundhedsområdet, i Teknik- og Miljøforvaltningen eller i byggesagshåndtering.

– Service og borgerkontakt er i sig selv blevet et fag, siger konsulent i KL Anders Lillienfryd Holte, som er projektleder i Fremfærd.

Skriv hvad du søger