Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 20 / 2015

Selvstyret kommer under pres

Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), og Radikale Venstres kommunalordfører frygter for kommunernes selvbestemmelse med Dansk Folkepartis dominans i blå blok. DF vil ikke afvise mere detailstyring.
tekst Emil Staulund Larsen og Ole Obitsø

Dansk Folkepartis markante sejr ved valget vil få store konsekvenser for kommunernes selvstyre, spår Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), og kommunalordfører Helge Vagn Jacobsen (R).

– Jeg er ekstremt bekymret for den magt, Dansk Folkeparti vil få for kommunerne. Kristian Thulesen Dahl vil svække selvstyret, og det er et kæmpe tilbageskridt for kommunerne. Jeg er meget bange for udsigterne, siger Frank Jensen til Danske Kommuner på valgaftenen. 

Han spår en svær opgave for Lars Løkke Rasmussen (V) med at holde styr på særligt Dansk Folkeparti og Liberal Alliances forskelligartede dagsordener. 

Skriv hvad du søger