Foto: Jeniith Jeyanthisivam
Foto: Jeniith Jeyanthisivam
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 20 / 2015

Jeg burde have været adopteret bort

Der vil komme flere tvangsadoptioner, men hvornår er det barnets tarv at få nye forældre? Den 24-årige Cindy Petersen er ikke i tvivl. For hende ville det have været bedre, hvis hun var blevet bortadopteret i stedet for at være anbragt.
tekst Tom Ekeroth

Det er lettere for kommuner at bruge tvangsadoptioner, når forældrene ikke kan varetage barnets tarv. Men hvornår er det sådan, og hvordan skal det foregå? Det svære dilemma blev intenst debatteret på et arrangement på Folkemødet med et panel bestående af Thomas Adelskov (S), formand for KL’s Social- og Sundhedsvalg, Kirsten Lund Larsen, national chef i Red Barnet, og næstformand for Dansk Socialrådgiverforening Niels Christian Barkholt. Men debattens mest bevægende indlæg kom fra den 24-årige Cindy Petersen, barn af psykisk syge forældre:

– I min sag ville det have været oplagt at blive tvangsadopteret. For mig er der en problematik, som I slet ikke har øje på: I siger, at det er dem, som er tvangsfjernet, der skal tvangsadopteres. Som fem måneder gammel blev jeg anbragt, mine forældre var psykisk syge, og jeg har næsten ikke set dem gennem min opvækst. Da jeg blev frivilligt anbragt, blev jeg ikke fjernet selv, så i dag har jeg ikke nogen familie, jeg har ikke nogen voksne mennesker omkring mig. Der er en problematik, som I slet ikke har øje på. Er de her forældre så syge, at de ikke vil være særlig meget i barnets liv, så vil det være en idé at tvangsadoptere, i stedet for at barnet skal være på institution eller anbragt gennem en hel opvækst. Hvis man bliver frivilligt anbragt hos en plejefamilie, så bliver den kontrakt fornyet gang på gang. Jeg har ikke vidst, om jeg nogensinde fik en familie, sagde hun direkte henvendt til debatdeltagerne.

Det eksploderer ikke

Thomas Adelskov indledte debatten:

Skriv hvad du søger