Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 20 / 2015

Hård kritik af vismandsrapport

Borgmestre kalder spådomme fra de økonomiske vismænd for det rene sludder.
tekst Rudi Holm

Udflytning af statslige arbejdspladser til landets yderområder kan gøre mere skade end gavn for de berørte landsdele. Det hævder de økonomiske vismænd i deres forårsrapport.

I rapporten anerkender vismændene ganske vist, at statslige arbejdspladser vil have en afsmittende effekt på den økonomiske aktivitet i yderområderne. Men i samme ombæring advarer de mod, at det ”kan føre til højere lønninger og højere priser på fast ejendom i lokalområdet, hvilket kan få virksomheder til at flytte til andre områder”.

– Helt konkret: Hvis du flytter en arbejdsplads ud i et område, som skaber noget aktivitet, så stiger boligpriserne, lønningerne kan stige, omkostningerne kan stige derude, og det kan gøre, at andre virksomheder finder det attraktivt at flytte væk, hvis det er sådan, at omkostningerne bliver for høje. Så det kan give en negativ afsmitning, uddybede professor og vismand Michael Svarer efterfølgende over for Danmarks Radio.

Skriv hvad du søger