Ved at skifte gennemsnitligt 20 armaturer ud i 20 institutioner, kan Odense spare 200.000 kroner om året. Foto: Colourbox
Ved at skifte gennemsnitligt 20 armaturer ud i 20 institutioner, kan Odense spare 200.000 kroner om året. Foto: Colourbox
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 20 / 2015

Geniale haner har nedsat vandforbruget dramatisk

Odense Kommune og den lokale armaturproducent Damixa gik sammen i et Smart City-samarbejde, som fik nedsat vandforbruget med omkring en tredjedel i børnehaven og på jobcenteret. Virksomheden fik vigtig viden, kommunen sparer på udgifterne. Antallet af sygedage faldt også.

Pengene fosser ned i afløbet og ud af kommunekassen, når vi tænder for det varme vand. Men det er der råd for. Et nyt projekt udført af By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune og Damixa viser, at både private, institutioner og virksomheder vil kunne spare betydeligt på vandet og bundlinjen.

Projektet blev afviklet fra januar til april på Jobcenter Odense og børnehaven Næsbyhovedgård med en otte ugers kontrolperiode af de eksisterende vandhaner efterfulgt af otte ugers test med Damixas nye, miljøvenlige armaturer. Resultatet var en besparelse på henholdsvis 26 og 29 procent i vandforbrug og hele 33 og 32 procent mindre varmt vand.

– Jeg glæder mig over de flotte resultater. Der er et stort potentiale for både økonomien og miljøet. Samtidig er det et stærkt eksempel på Smart City i praksis, når vi bruger hinanden og den moderne teknologi til at finde nye løsninger, der kommer både borgerne og byen til gavn, siger by- og kulturrådmand Jane Jegind (V).

Bedre miljø og hygiejne

Skriv hvad du søger