Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 18 / 2015

Mistrivsel før misbrug

Der er fokus på misbrug i stedet for de problemer, der ligger bag. Behandlingen skal i stedet tage fat i problemerne bag og hjælpe de unge videre efter de er blevet stoffri.
tekst Emil Staulund Larsen

Der bliver ikke taget nok hånd om de sociale og psykiske problemer bag misbruget. Når misbrugeren er blevet stoffri, bliver de sat tilbage i samfundet, hvor de risikerer at falde tilbage i misbruget. Ved U-Turn i Københavns Kommune tager man fat i problemerne bag, hvilket giver en bedre behandling.

Kristian Holte Kofod er teamleder ved U-Turn og arbejder til daglig med at få unge under 25 ud af de problemer, der leder dem i et stofmisbrug. U-Turn tilbyder åben og anonym rådgivning. 

– Det er ikke kun misbruget, som er problemet, de unge står med. Mange af de unge, der har været i behandling hos os, har været udsat for vold, seksuelle overgreb, blevet smidt ud af en skole og udviser tegn på depression. Der er brug for et bredt fokus i behandlingen, siger Kristian Holte Kofod. 

Skriv hvad du søger