Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 17 / 2015

Køge klar til retsopgør mod staten

Køge Kommune nægter at give op i en strid med staten om råderetten over grundvandet. Striden kan nu ende i retten.
tekst Rudi Holm

Køge Kommune er klar til at tage en principiel retssag med staten om, hvem der skal bestemme over grundvandet i kommunen. Det står fast, efter at et enigt økonomiudvalg for nylig vedtog et svar til miljøminister Kirsten Brosbøl (S), der understreger, at kommunen holder på sin ret til selvbestemmelse over grundvandsressourcerne.

– Vi vil ikke tillade, at Naturstyrelsen får magt til egenrådigt at bestemme, hvor grundvandet under Køge Kommune skal føres hen. Hvis vi kommer i en situation, hvor der er mangel på vand, er risikoen, at københavnerne bliver favoriseret, og det er ikke rimeligt, siger Køges borgmester, Flemming Christensen (K), til Dagbladet Køge.

Kommunalpolitikerne i Køge frygter ifølge Dagbladet, at vandbehovet i København vil stige i takt med det massive byggeprogram, der er i hovedstaden, og at det vand angiveligt skal suges op under Køge.

Skriv hvad du søger