Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 16 / 2015

Kommunerne opruster i det nære sundhedsvæsen

Der er sket en markant udvikling af det nære sundhedsvæsen siden 2007, hvor kommunerne blev en hovedspiller på forebyggelsesområdet. Det gælder både i forhold til den generelle borgerrettede forebyggelse, den patientrettede forebyggelse og den kommunale hjemmesygepleje.
tekst

Kommunerne har oprustet på flere fronter for at løfte forebyggelsesindsatsen. Dels er fagligheden øget gennem systematisk opkvalificering af medarbejderne. Dels er der ansat flere medarbejdere til opgaverne i det nære sundhedsvæsen. Således er der nu en langt større andel autoriserede sundhedspersonaler sammenlignet med 2007. Dette hænger sammen med, at kommunerne har udbygget antallet af tilbud i det nære sundhedsvæsen, så der er en både bred vifte af tilbud og forebyggende indsatser samt bred geografisk udbredelse i kommunerne.

Det nære sundhedsvæsen er en meget væsentlig brik i det danske sundhedsvæsen. Med en sygehusstruktur, hvor der sker en specialisering på færre enheder, bliver den kommunale indsats endnu mere central. Det er derfor vigtigt, at kommunerne også fremover fastholder momentum. 

/ScaledImages/_Global_Artikelbilleder_2015_DK-16___Side-40-editor_263.jpg

Målrettet løft af personalet

Kommunernes målrettede indsats for at øge kvaliteten i det nære sundhedsvæsen kommer blandt andet til udtryk ved, at der er sket en systematisk og kontinuerlig opkvalificering og udvikling af medarbejderne. Således udgør det autoriserede sundhedspersonale en stadig stigende andel af personalet i det nære sundhedsvæsen.

I 2007 udgjorde det autoriserede sundhedspersonale 47 procent af uddannelsestyngden blandt medarbejderne i det nære sundhedsvæsen. Denne andel har været støt stigende til 50 procent i 2011 og udgør hele 56 procent i 2015.

Udviklingen viser samtidig, at både andelen af ufaglærte medarbejdere og medarbejdere med kort uddannelse i samme periode har været dalende. Det illustrerer, at det faglige grundniveau er hævet gennem et generelt løft af medarbejdernes kvalifikationer og uddannelsesniveau. 

LÆS OGSÅ ØP: Det stigende sygefravær kan kureres med sundhed

Flere hænder til sundhed

Siden 2007 er der i kommunerne sket en vækst i antallet af sundhedsfaglige medarbejdere svarende til 41 procent. Der er således ikke alene tale om en opprioritering af kvalifikationer men også en markant vækst i antallet af medarbejdere på det kommunale sundhedsområde. Sammenlignes udviklingen med den generelle udvikling i antal kommunale medarbejdere, sættes udviklingen yderligere i perspektiv. Samlet set har der været et fald på cirka fire procent i antal kommunale medarbejdere i samme periode. 

Ses der på udviklingen i de forskelle faggrupper af autoriseret sundhedspersonale, er der variation i væksten. Mest iøjnefaldende er udviklingen i antallet af fysio- og ergoterapeuter. Siden 2007 har der været en vækst på hele 59 procent, og kommunerne er i samme periode også blevet den største offentlige arbejdsgiver med cirka 72 procent af fysio- og ergoterapeuterne. Udviklingen har to forklaringer. Kommunerne overtog en række medarbejdere i forbindelse med strukturreformen, men samtidig ses af figur 3, at udviklingen er fortsat i hele perioden. Det ligger i direkte forlængelse af anbefalingerne i Det Nære Sundhedsvæsen fra 2012.

Antallet af SOSU-assistenter er også vokset markant siden 2007. Dette skal ses i lyset af, at det har været en strategisk indsats at styrke hjemmeplejen, hvor assistenter afløser andre faggrupper. Det er vigtigt, fordi SOSU-assistenter som autoriserede sundhedspersoner er klædt bedre på til at varetage flere sundhedsfaglige opgaver. Opgaver, der i kraft af fald i sygehusenes indlæggelsestider og mere skånsomme behandlingsmetoder i stigende omfang håndteres kommunalt.

Sygeplejersker og sundhedsplejersker er i samme periode steget med lige knap 20 procent. Udviklingen i antal sygeplejersker tog for alvor fart i 2011/12, hvor der blev sat turbo på blandt andet de kommunale akutfunktioner, og tidlig opsporing i hjemmeplejen samtidig blev styrket. 

LÆS OGSÅ ØP: KØS til kommunale sundhedsmedarbejdere
FOR ABONNENTER

Sundhedsplejerskernes vækst kan i høj grad tilskrives et øget kommunalt fokus på sundhedsplejen, hvor en tidlig og målrettet indsats kan forebygge komplikationer i barnets første tid. Dermed forebygges unødvendige indlæggelser på kort sigt, mens indsatsen også har en langsigtet forebyggende virkning, idet der kan sættes ind med en tidlig indsats. Samtidig skal udviklingen ses i lyset af et faldende børnetal.

Udviklingen og ændringen i personalesammensætning og antal matcher den udbygning, der samtidig er sket af det nære sundhedsvæsen. Kommunerne har over de senere år udbygget tilbudsviften med henblik på at forhindre indlæggelser med forebyggelige diagnoser og uhensigtsmæssige genindlæggelser. Ligesom der også har været markant fokus på tidlig opsporing og rehabilitering. 

KL har gennemført en række undersøgelser af udbygningen af det nære sundhedsvæsen. Undersøgelserne følger blandt andet op på de politiske mål, kommunerne i regi af KKR i 2013 har sat for udviklingen af det nære sundhedsvæsen. 

79 procent har akuttilbud

Undersøgelserne viser bl.a., at kommunerne styrker den sygeplejefaglige akutindsats for at kunne hjemtage borgere tidligere og giver de borgere, som har brug for særlig overvågning og intensiv pleje, et tilbud i eller tæt på egen bolig. Således har 43 procent af kommunerne et akutteam med døgndækket sygepleje, og 66 procent af kommunerne har akutpladser med døgndækket sygepleje. I alt 79 procent af kommunerne har etableret enten akutpladser eller -teams med særlige sygeplejefaglige kompetencer. Det er en fremgang i forhold til efteråret 2013. 

Undersøgelserne viser også, at kommunerne arbejder med en bred palet af indsatser for at styrke de sundhedsfaglige indsatser i ældreplejen. Det drejer sig blandt andet om tidlige indsatser rettet mod sårpleje, hvor 91 procent af kommunerne i 2014 har et tilbud om at styrke de ansattes kompetencer. 85 procent har særligt fokus på udvikling af medarbejdernes medicinhåndteringer, mens 79 procent arbejder målrettet med at give medarbejderne redskaber til tidlig opsporing af funktionstab blandt andet med henblik på at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser. Det er på alle områder en stigning i forhold til 2013. At indsatserne har haft deres virkning, kan blandt andet aflæses i, at der har været færre genindlæggelser og færre indlæggelser med forebyggelige diagnoser. 

Også på andre områder arbejder kommunerne målrettet med indsatser. Blandt andet har næsten samtlige kommuner patientrettede forebyggelsestilbud til personer med diabetes, hjerte-kar-sygdomme, KOL og kræft, og trefjerdedele af kommunerne har tilbud til personer med muskel- og skeletlidelser. Herudover har 89 procent af kommunerne indført opfølgende hjemmebesøg sammen med de alment praktiserende læger. Det er en fremgang ift. efteråret 2013.

Samlet viser dataindsamlingen, at kommunerne har gennemført indsatser, der ligger i direkte forlængelse af målsætningerne i de seneste tre års økonomiaftaler. Indsatser, der har styrket det nære sundhedsvæsen, og som i de kommende år skal udvikles og udvides i takt med, at den nye sygehusstruktur implementeres. •

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Kommunerne opruster i det nære sundhedsvæsen Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger