Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 15 / 2015

Styr på økonomien

Kommunerne har for fjerde år i træk leveret et regnskab uden røde tal på bundlinjen. Samtidig er regnskabet markant tættere på budgettet, end det har været tilfældet de senere år. Regnskab 2014 er med andre ord kørt sikkert i hus.
tekst Michael Laursen, teamleder i KL’s Økonomiske Sekretariat

Netop som forhandlingerne om næste års økonomi i kommunerne er skudt i gang, er der sat to streger under kommunernes regnskaber for 2014. Regnskabet vidner om en vis stabilitet i kommunernes udgifter. Samtidig fortæller regnskabet for 2014 også en historie om, at udgifterne på social- og omsorgsområdet presser sig på, men at kommunerne foreløbig i vid udstrækning er i stand til at håndtere det via effektiviseringer og nødvendige omstillinger i serviceproduktionen.

Endelig sender kommunernes regnskab for 2014 også et klart signal om, at kommunerne stadig forbedrer økonomistyringen. Kommunernes prog-noser i løbet af 2014 for det forventede regnskab er blevet markant bedre, end det har været tilfældet i de tre foregående år. Samtidig viser kommunernes regnskab i 2014 et mindreforbrug på 2,4 milliarder kroner, hvilket er godt en halvering i forhold til resultaterne i de seneste regnskaber. Dermed er det også fjerde år i træk, at kommunerne kommer ud med sorte tal på bundlinjen.

Stabilitet med pil opad

Det samlede regnskab for kommunerne under ét fortæller historien om fire år efter reformen med relativ store udsving i økonomien efterfulgt af fire år med stor stabilitet, jf. figuren. Udgifterne er godt nok steget med 0,8 milliarder kroner fra 2013 til 2014, men siden 2011 har udsvinget i serviceudgifterne været plus/minus godt en milliard kroner svarende til mindre end 0,5 procent. Hertil skal det selvfølgelig bemærkes, at der er tale om en udvikling for kommunerne under ét. Udviklingen i den enkelte kommune kan afvige betydeligt fra den landsgennemsnitlige.

Isoleret set er der tre forhold, som påvirker udviklingen fra 2013 til 2014 i forskellig retning. Regnskab 2013 er kunstigt lavt som følge af lockouten af lærerne i 2013. Her har kommunerne haft mindreudgifter i forbindelse med lockouten, som ikke lader sig opgøre præcist. 2014 er formentlig også kunstigt lavt som følge af to forhold. For det første har alle kommuner fået tilskud fra ældremilliarden udbetalt i 2014, men ikke alle kommuner har nået at anvende det afsatte beløb i 2014. En del kommuner har fået lov til at overføre midlerne til 2015. For det andet er perioden for kommunernes regnskabslukning forkortet med én måned i 2014. Regninger, som vedrører 2014, kan derfor ryge med ind i 2015. 

LÆS OGSÅ ØP: Partnerskab om bedre økonomistyring er skudt i gang

Sanktion kræver sikkerhedsnet

Kommunernes udgifter til service har nu i en årrække været underlagt sanktioner. Overskrides den serviceramme, der er aftalt med regeringen, falder sanktionshammeren prompte. Selv ikke de mest fremmelige kommuner kan med sikkerhed vide, hvad morgendagen bringer. Derfor opererer langt de fleste kommuner med et sikkerhedsnet i budgettet og økonomistyringen, således at en uforudset udgift sidst på året, for eksempel en hård vinter, ikke udløser et slag med sanktionshammeren. 

Regeringen har i forbindelse med budget 2014 anerkendt, at kommunerne har et behov for et sikkerhedsnet i budgettet. For første gang er der fuld tilladelse til at budgettere med en sikkerhedspulje, der ikke på forhånd er reserveret til et bestemt formål. Kommunerne må budgettere med op til en procent af de samlede serviceudgifter. Det svarer til  knap 2,5 milliarder kroner. Mere end 50 kommuner har i 2014 budgetteret med cirka en milliard kroner i generel reserve. Hertil kommer, at god økonomistyring er blevet et mantra i alle dele af den kommunale organisation. Ingen skoleleder, daginstitutionsleder, faglig leder på forvaltningsniveau eller direktør ønsker at overskride budgettet. Derfor findes også mindre sikkerhedsreserver rundt om i det øvrige budget. Når den uforudsete udgift udebliver, og sikkerhedsreserven ikke anvendes, vil der være luft mellem budget og regnskab. Den luft er udtryk for god økonomistyring.

Når kommunernes regnskab 2014 ligger 2,4 milliarder kroner under budget 2014, tyder meget på, at mindreforbruget hænger sammen med uforbrugte reserver. De store serviceområder har samlet set faktisk et lille merforbrug på 0,3 milliarder kroner. Langt hovedparten af mindreforbruget vedrører de områder, hvor der må budgetteres reserver og lønpuljer. Eftersom der er tale om puljer til udmøntning på de øvrige områder, er der ingen udgifter på disse områder i regnskabssituationen. Tanken er netop, at midlerne kan udmøntes på de enkelte områder i løbet af året, og det kan derfor være vanskeligt at vurdere, hvorvidt puljerne er anvendt eller ej. Men når merforbruget på serviceområderne samlet set ”kun” er 0,3 milliarder kroner, tyder meget på, at reserverne ikke er kommet i anvendelse. 

Social og omsorg under pres

Mindreforbruget i de samlede serviceudgifter dækker over, at nogle af de store serviceområder i kommunerne har været under pres i 2014. Kommunernes udgifter til social og omsorg, her omfattende udgifter til voksenhandicap, ældre og sundhed, har en vækst på 0,2 milliarder kroner fra 2013 til 2014. I de senere år har en hel del kommuner formået at nedbringe udgifterne efter en årrække med kraftigt stigende udgifter. Udgiftsreduktionen er sket gennem en politisk vilje til at gennemføre markante styringsmæssige omstillinger. Det har blandt andet handlet om stigende brug af forebyggelse og plejefamilier fremfor anbringelser på døgninstitutioner for de unge og et fokus på rehabilitering og hjælp til selvhjælp hos de ældre. Flere kommuner oplever imidlertid, at der er pres både på enhedspriser og antal visiterede på socialområdet, mens demografien gør sit til at presse udgifterne på ældreområdet. For eksempel stiger antallet af 65+-årige alene i 2014 med knap 27.000 personer. At den udvikling ikke giver anledning til en væsentlig større stigning i udgifterne vidner om, at kommuner fortsat har et stort fokus på at løfte opgaverne smartest muligt for eksempel via øget brug af velfærdsteknologi, rehabilitering og omstillinger af velfærden. 

LÆS OGSÅ ØP: Syv kontante råd til kommunalbestyrelserne

Skolereform kan ses i regnskab

August 2014 var startskuddet for reformen af skoleområdet. Helt naturligt har fokus været på den omstilling, som skoleledere, lærerne og for den sags skyld elever står overfor. Skolereformen kan også aflæses i kommunernes regnskaber for 2014. En af forudsætningerne for finansieringen af skolereformen er, at kommunerne flytter midler fra SFO, klub- og fritidstilbud over på skoleområdet. At kommunerne skal flytte midlerne hænger naturligt sammen med, at skoledagene bliver længere, og behovet for de øvrige tilbud mindre. Fra 2013 til 2014 falder kommunernes udgifter til netop SFO, klub- og fritidstilbud med knap 0,4 milliarder kroner. Omvendt opleves en markant stigning i udgifterne til folkeskolen på mere end 1,5 milliarder kroner. Her er det imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at skoleudgifterne var kunstigt lave i 2013 grundet lockout af lærerne. Da udgifterne til SFO, klub- og fritidstilbud vanligt indgår i opgørelsen af dagtilbud, vil skolereformen helt naturligt medføre, at de samlede udgifter til dagtilbud falder. Det er således også tilfældet i 2014, hvor reformens samlede volumen har 5/12 effekt, da reformen følger et skoleår og ikke et kalenderår.

Hvad vil vi se i 2015

Vi er så småt ved at være en tredjedel inde i 2015. De første prognoser for kommunernes udgifter lader vente på sig. Formentlig vil de første prognoser vise, at kommunerne fortsætter omlægningen af indsatsen på social- og omsorgsområdet, men at området kommer under pres i 2015. Kommunernes budget for social- og omsorgsområdet i 2015 ligger under budgettet i 2014. Og med et merforbrug allerede i 2014 kan det for nogle kommuner blive vanskeligt at overholde budgettet i 2015. Samtidig kan det fortsatte fokus på økonomistyring også medvirke til, at kommunerne styrer økonomien i mål tættere på budgettet. Med regnskab 2014 har kommunerne vist, at de kan levere et resultat uden røde tal på bundlinjen, samtidig med at budgetterne på serviceområderne udnyttes fuldt ud. •

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Styr på økonomien Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger