En stor del af de kommunale beredskaber udgøres af frivillige og deltidsbeskæftigede brandmænd. Foto: Tony Brøchner
En stor del af de kommunale beredskaber udgøres af frivillige og deltidsbeskæftigede brandmænd. Foto: Tony Brøchner
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 15 / 2015

Beredskaber efterlyser statslig handling

Kommunerne har på rekordtid skåret 86 kommunale redningsberedskaber ned til 20. Den kommunale ihærdighed er dog ikke blevet modsvaret af staten, der stadig mangler at få sin beredskabsstruktur på plads, og også den statslige lovgivning halter bagefter.
tekst Rudi Holm

Selv om staten endnu ikke har leveret på sin del af aftalen, har landets kommuner på nærmest rekordtid barberet 86 kommunale redningsberedskaber ned til de 20, der blev aftalt med regeringen ved økonomiforhandlingerne i fjor. De nye beredskaber vil stå klar 1. januar 2016.

– Det kan vi godt tillade os at kalde en succes. I lang tid var vi oppe på 23-24-25 enheder, men vi har været nødt til at stå ved det forlig, der var indgået, og vi er landet på de aftalte 20 enheder. Det er der grund til at være stolte af, lyder det fra formanden for Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, Niels Christensen.

Han er til daglig beredskabschef i Ikast-Brande Kommune, som har besluttet at gå sammen med Herning og Ringkøbing-Skjern Kommuner for at danne Brand og Redning MidtVest. Dette beredskab vil fremover dække 185.000 borgere og et område på 3.548 km2.

Skriv hvad du søger