Foto: Jesper Stormly Hansen / Polfoto
Foto: Jesper Stormly Hansen / Polfoto
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 12 / 2015

Kommunerne må ikke glemme radikaliserede kvinder

Flere unge kvinder er akkurat som unge mænd rejst til Syrien. Ifølge forsker Ann-Sophie Hemmingsen, VINK København og PET skal kommunerne være klar over, at kvinderne ikke blot er interesserede i at være brude for ISIS-krigere, når de møder de radikaliseringstruede kvinder.
tekst Ole Obitsø

Det er ikke kun unge mænd, der med vrede og religiøs idealisme i hjertet rejser til den blodige borgerkonflikt i Syrien. Også flere unge kvinder med dansk statsborgerskab er de seneste år rejst til landet.

I alt 115 personer er rejst fra Danmark til borgerkrigen i Syrien. Det viser de seneste tal fra Center for Terroranalyse (CTA) under PET. Hvor mange af dem, der er kvinder, vil PET ikke oplyse. Men ifølge flere kilder, Danske Kommuner har talt med, samt vurderinger fra Berlingske og Ekstra Bladet, er som minimum 10 af de syriensrejsende kvinder.

Jeg er sikker på, at nogle af de kvinder, der rejser til Syrien, har større ambitioner end at være husmødre.

Ann-Sophie Hemmingsen, forsker ved Dansk Institut for Internationale Studier

Skriv hvad du søger