På borgmesterkontoret i Hvidovre vækker det stor begejstring, at København har fået nej til fire kæmpevindmøller tæt på grænsen til Hvidovre. Foto: Lars Laursen / Scanpix
På borgmesterkontoret i Hvidovre vækker det stor begejstring, at København har fået nej til fire kæmpevindmøller tæt på grænsen til Hvidovre. Foto: Lars Laursen / Scanpix
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 12 / 2015

København tabte vindmøllestrid

Natur- og Miljøklagenævnet har sagt nej til opstilling af fire kæmpevindmøller i naturskønt område tæt på kommunegrænsen til Hvidovre.
tekst Rudi Holm

Københavns Kommune tabte en flere år lang strid om en planlagt opstilling af fire kæmpevindmøller ved Kalvebod Syd klos op ad kommunegrænsen til Hvidovre Kommune, da Natur- og Miljøklagenævnet for nylig vendte fingeren nedad for projektet.

Beslutningen vækker stor glæde på borgmesterkontoret i Hvidovre:

– Vi er mange fra Hvidovre, der har lagt kræfter i kampen mod Københavns Kommunes ønske om at placere vindmøllerne midt i et dejligt naturområde, og jeg er meget, meget glad over, at det er endt sådan her, siger Hvidovres borgmester Helle Adelborg (S).

Skriv hvad du søger