Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 11 / 2015

Udbudslov med godt nyt til indkøbsdanmark

Danmark får sin første udbudslov til efteråret. Det bliver ikke en kioskbasker, men alligevel er det et banebrydende stykke lovarbejde, som kommunerne bør hæfte sig ved.
tekst Susanne Nørlund Munk, Konsulent i KL’s Økonomiske Sekretariat

Særligt tre hovedvindinger i den nye udbudslov giver kommunerne nye muligheder i indkøbsarbejdet og bør have politisk interesse rundt om i kommunalbestyrelserne.

Efter et omfattende udvalgsarbejde fremsatte erhvervs- og vækstministeren den 18. marts 2015 Danmarks første udbudslov i Folketinget. Hidtil har Danmark implementeret EU’s udbudsdirektiv ved blot at offentliggøre en dansk oversættelse af direktivet i form af en bekendtgørelse.

Ikke mindst KL har været fortaler for at samle bestemmelserne i en egentlig dansk udbudslov for at skabe større klarhed om anvendelse og fortolkning af reglerne for offentligt indkøb. Ikke desto mindre er det reviderede EU-direktiv fra februar 2014 rammen, hvorfor der er grænser for, hvor enkelt og fleksibelt udvalget har kunnet skræddersy en ny dansk lov uden at komme i strid med direktivet. 

Bedre indkøb gennem dialog 

Lovforslaget rummer forskellige justeringer og en række nyskabelser. Særligt tre elementer giver nye muligheder i indkøbsarbejdet og bør have interesse rundt om i kommunerne. For det første udvides mulighederne for dialog og forhandling med private leverandører. For det andet bliver det lettere at købe ind under EU’s tærskelværdier, da ordregivere ikke længere skal annoncere opgaver. For det tredje skal der i kontrakttildelingen tages større hensyn til små og mellemstore virksomheder.

LÆS OGSÅ Kommune idømt millionerstatning

1. Øget mulighed for forhandling og dialog med leverandører 

Udbudsloven udvider adgangen til forhandling og dialog med leverandører, som kendes fra direktiver på forsyningsområdet og forsvars- og sikkerhedsområdet. Lovudkastet sikrer en bredere adgang til fleksible udbudsprocedurer for udbudsformerne: Udbud med forhandling, konkurrencepræget dialog og innovationspartnerskaber, som udgør tre af syv mulige procedurer, som offentlige udbud skal gennemføres efter.

Der er med loven ikke skabt fri adgang, da direktivet ikke giver mulighed herfor. Men der er imidlertid tale om en betydelig udvidelse af muligheden for at bringe virksomheders viden og ekspertise bedre i spil i udformning af den løsning, der efterfølgende skal skabes konkurrence om. Det er ikke nødvendigvis kun meget komplekse og dyre ydelser, der kan forhandles om. Også ydelser, hvor det blot kan være vanskeligt at specificere krav til løsningen, er det nu muligt at have en dialog med leverandører om. Ligeledes åbner de fleksible udbudsformer op for, at også pris kan indgå i forhandlingerne.

Tidligere har det været forbundet med stor usikkerhed, når kommunerne gerne ville have en tættere dialog med en række mulige leverandører om, hvordan et udbud på eksempelvis IT-området kunne skrues teknisk og løsningsmæssigt bedst muligt sammen Og tilsvarende en usikkerhed fra leverandørernes side om, hvorvidt deres oplysninger og markedsviden blev behandlet tilstrækkelig fortroligt.

De nye regler anviser således mere detaljeret, hvordan forhandlingsprocessen og dialogen kan foregå i de forskellige faser af indkøbet uden at kompromittere reglerne om ligebehandling og gennemsigtighed i processen. Det vil kræve en smule mod og tilvænning fra begge parter at udnytte de nye muligheder i regelsættet, som brugt rigtigt kan skabe mere ressourceeffektive løsninger og optimere indkøbsarbejdet. 

LÆS OGSÅ Trods bestikkelsesdom: Atea har retskrav på at byde på offentlige udbud

2. Lettere at købe ind under EU-tærskelværdierne

Med udbudsloven ophæves annonceringspligten for indkøb af varer og tjenesteydelser under EU’s tærskelværdi uden en klar grænseoverskridende interesse. Denne pligt var tidligere reguleret i tilbudsloven (afsnit II). 

Der gøres dermed op med den udbredte praksis om, at selv ret små udbud (under 1,5 millioner kroner) i realiteten er blevet næsten lige så procestunge som udbud over tærskelværdierne. Kravene til indkøb under EU’s tærskelværdier reguleres fremover kun af de generelle retlige principper om ligebehandling og gennemsigtighed samt kommunernes egne retningslinjer for indkøb. Det betyder, at eksempelvis konsulent- og rådgivningsydelser, som ofte ligger i dette prisområde og i antal og økonomi udgør en betydelig budgetpost i kommunernes indkøbsportefølje, fremover ikke ville skulle annonceres, som det kendes i dag.

Det er en markant forbedring, ligesom klagenævnet heller ikke længere kan behandle klager over varer- og tjenesteydelser under EU’s tærskelværdier uden grænseoverskridende interesse. Alligevel er det hensigtsmæssigt, at kommunerne dels gør sig nogle overvejelser om, hvordan man politisk og teknisk fremover ønsker at håndtere indkøb under tærskelværdierne og dels måske også flere uopfordrede henvendelser fra virksomheder, da kommunerne forsat har pligt til at sikre, at tildeling af kontrakter sker således, at købet foregår på markedsmæssige vilkår.

3. Større hensyn til små og mellemstore virksomheder 

Der er med lovforslaget sat fokus på små og mellemstore virksomheders (SMV’s) adgang til offentlige opgaver. Fremover pålægges ordregiver at opdele kontrakter eller begrunde, hvorfor kontrakter ikke opdeles. Det følger af EU-direktivet. 

LÆS OGSÅ Er udbud af velfærdsopgaver forsvarligt?

Generelt er KL ikke tilhænger af den slags ”tænk-dig-om-paragraffer”. Allerede i dag er det fuldt ud muligt at opdele kontrakter, og mange ordregivere gør det også. Eksempelvis udbyder kommunerne ofte hjemmeplejeopgaver i distrikter, fødevareudbud i sortimenter eller befordringsopgaver i områder. I udbudsmaterialet redegøres således for, om en tilbudsgiver kan tildeles én, flere eller alle delkontrakter. Også fremover må det afgørende være, at ordregiver individuelt har ret til at beslutte, om kontrakter skal opdeles eller ej – ud fra en konkret afvejning af, hvordan der skabes mest konkurrence med de bedste priser (eller opgaveløsning) til følge.

Udbudskultur med færre klager

Folketinget behandler i løbet af foråret 2015 forslaget, som forventes at træde i kraft den 1. oktober 2015. Det er fortsat et omfattende regelsæt målt på sideantal, men reglerne er blevet væsentligt klarere. Dels er det en styrke, at loven samler alle bestemmelser med relevans for indkøbsarbejdet – både over og under tærskelværdier. Dels giver lovbemærkningerne god vejledning i, hvordan loven skal fortolkes, og dermed indsnævres fortolkningsrummet for Klagenævnet for Udbud, som er klageinstans på området.

Loven følges ligeledes op af en ganske omfattende vejledningsindsats – både ved en opdatering af eksisterende vejledninger og udarbejdelse af nye – som skal understøtte den konkrete implementering af loven hos såvel ordregivere som tilbudsgivere.

Med lovens fulde implementering er der skabt grundlag for mere effektive og innovative indkøb i kommunerne. Det bør også fortsat føre til et fald i klager, som har været tendensen, siden klagepraksis på udbudsområdet blev ændret i juni 2013, samt en reduktion i antallet af annullationer, da der med loven er skabt større klarhed om muligheden for at ændre i udbudsmaterialet. •

LÆS OGSÅ Regeringen sætter lup på kommunernes kontrolbud

Om Udbudsloven

Læs mere om udbudsloven på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside:

www.kfst.dk/Offentlig-konkurrence/Udbudslov

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Udbudslov med godt nyt til indkøbsdanmark Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger