Norges statsminister, Erna Solberg (Høyre), kalder det den største flytning af opgaver nogensinde. Foto: Audun Braastad / Scanpix
Norges statsminister, Erna Solberg (Høyre), kalder det den største flytning af opgaver nogensinde. Foto: Audun Braastad / Scanpix
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 11 / 2015

Mere magt til kommunerne i Norge

Nye og større kommuner får langt flere opgaver, men lokalsamfundene skal ikke glemmes, lød det fra den norske regering, da den fremlagde reformplanerne for Stortinget.
tekst Mads Brandsen

– Det her bliver den største samlede flytning af opgaver til kommunerne nogensinde, sagde Norges statsminister, Erna Solberg (Høyre), forleden, da hun præsenterede den såkaldte stortingsmelding, der skal bane vejen for en sammenlægning af landets 428 kommuner. 

Hvor mange kommuner, der nu bliver dannet, må tiden vise, men regeringen lokker med en økonomisk gulerod til de kommuner, der lægger sig sammen frivilligt. Det sker i form af en særlig reformstøtte på mellem 5 og 30 millioner norske kroner. Gør man intet, kan man enten blive tvangssammenlagt eller pålagt at samarbejde med nabokommunerne. 

Når det er nødvendigt med en reform, skyldes det, at der er sket meget siden den sidste i 1950’erne, fastslog kommunal- og moderniseringsminister Jan Tore Sanner (Høyre).

Skriv hvad du søger