Foto: Steem Wrem
Foto: Steem Wrem
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 11 / 2015

Flere kommuner vil med ud i skoven

Skolen i Virkeligheden er en succes, og Den Åbne Skole-projektet får de omkringliggende kommuner til at vende blikket mod Fredensborg Kommune. De vil også være med.
tekst Emil Staulund Larsen

Virkeligheden skal ind i skolen, og skolen skal ud i virkeligheden. Sådan lyder grundtanken bag læringscenteret Skolen i Virkeligheden (SiV) i Fredensborg Kommune. SiV er en del af Den Åbne Skole, der skal binde skolerne sammen med det lokale erhverv-, kultur- og foreningsliv i undervisningen. 

/ScaledImages/_Global_Artikelbilleder_2015_DK-11___Side-13-1_263.jpg

Skolen i Virkeligheden modtog i 2012 KL’s Innovationspris. Kommuner kan købe adgang til internetportalen for 55.000 kr. årligt. Med i prisen følger IT-support, vejledning og kurser, hvis man er blandt de første 15 kommuner. Projektet skal ikke give overskud men blot dække sine udgifter. 

SiV har udviklet en internetportal, hvor kommunerne kan organisere de tilbud, som lokalområdet kan give eleverne. Rundt om barnet på hjemmesiden figurerer ti symboler, der hver repræsenterer et læringsmiljø. Det kan være ”Natur & Friluftliv”, hvor der ligger tilbud fra Museet for Søfart og Øresundsakvariet, eller ”Erhverv”, hvor der ligger tilbud fra Forsvaret, Nybolig og Birkerød Sports College. Ved hvert tilbud er der en video og information om, hvordan tilbuddet kan spille ind i undervisningen, hvilke elever det henvender sig til, og hvordan skolen kommer derud. 

Skriv hvad du søger