Foto: Lars Gejl / Scanpix
Foto: Lars Gejl / Scanpix
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 10 / 2015

Lyn ødelægger nye lamper

Veje og bydele risikerer at blive mørkelagt, når det tordner og lyner. Kommunernes nye LED-gadelys har vist sig at være yderst sårbare, når elementerne raser.
tekst Rudi Holm

Landets kommuner investerer i disse år massivt i moderne LED-vejbelysning. Lamperne sluger mindre strøm end de gamle gadelygter og giver et bedre lys. Og så skulle de have en langt længere levetid end de traditionelle lamper. Det sidste er der dog sat store spørgsmålstegn ved, efter at kraftige lynnedslag har vist sig at være årsagen til, at et par vestjyske byer blev mørkelagt, og LED-armaturer for millioner af kroner blev smadret på et splitsekund.

Ved juletid ødelagde et kraftigt lynnedslag således 100 LED-lamper i Tim ved Ringkøbing. I dag drøfter producent og kommune stadig, hvem der skal betale regningen på 300.000 kroner for den hændelse.

Ringkøbing-Skjern Kommune har været en af frontløberne i opgaven med at udskifte gammel vejbelysning til LED-lamper – en opgave, som EU i 2009 pressede ned over de danske kommuner. For at energieffektivisere og skære 38 TWh af samtlige EU-landes forbrug – hvilket svarer til det årlige elforbrug i Danmark – opstillede EU en række energikrav frem mod 2016. Blandt andet skulle gamle kviksølvlyskilder udfases.

Skriv hvad du søger