Siden KL’s første udspil til en debat om den stigende urbanisering blev offentliggjort for et år siden, har kommunaldirektør Ole Slot set frem til, hvad det næste skridt kan være. Her kan man se idyllen i hans egen by, Askov. Foto: Maria Tuxen Hedegaard

Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 08 / 2015

Her gør vi det selv

Kommunaldirektør Ole Slot, Vejen Kommune, savner en forståelse for, at der er nogle værdier i at leve uden for de store byer. Han bor selv i højskolebyen, Askov, hvor den lokale mentalitet er præget af virkelyst.
tekst Sidsel Boye

Kommunaldirektør Ole Slot ryster på hovedet, når han ser på papirarbejdet, der følger med oprettelsen af de nye lokale aktionsgrupper, som skal være med til at fordele EU-penge og statslige penge i udkantsområderne.

– Når man er lokale ildsjæle, der gerne vil ud og støtte initiativer, der gror op nedefra, så har man ikke lyst til først at skulle lave 40 siders strategiplan, som så skal til godkendelse og senere opfølgning i København. Det er udtryk for djøf-tænkning og en logik i centralforvaltningen, der ikke respekterer det lokale engagement og ansvar, siger kommunaldirektør fra Vejen Kommune.

Og mens han er ved det, har han også en opfordring til regeringen om at gøre reglerne mere smidige, så det bliver lettere at indrette nye erhverv i nedlagte landbrugsejendomme.

Skriv hvad du søger