Vennerne kunne godt forstå, at jeg sagde ja til jobbet, men de havde svært ved at forstå, at vi flyttede til Gram. Til gengæld var de solgt, da de så stedet, siger Henrik Nielsen. Her sammen med kæresten Heidi og deres hunden. Foto: Maria Tuxen Hedegaard

Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 08 / 2015

Gram er Morten Korch på den gode måde

Som nyuddannet fandt økonom Henrik Nielsen ønskejobbet i Haderslev Kommune og drømmehuset i Gram. Hans erfaring er, at kommunerne kan blive langt bedre til at sælge hverdagslivet og jobbet til akademikerne – og bedre til at tjene penge.
tekst Sidsel Boye

Haderslev Kommunes økonomiske konsulent Henrik Nielsen taler fast med kommunens bankforbindelse flere gange om ugen. Han holder øje med kommunens obligationer og værdipapirer, og hans indsats har det seneste år femdoblet kommunens afkast på værdipapirer.

Henrik Nielsen er også tovholder på en retssag om swaplån mod kommunens tidligere bankforbindelse, Nordea. En principiel sag om et tocifret millionbeløb.

Alt i alt en pæn opgaveportefølje for den 30-årige økonom, som kan opleve, at borgmesteren og kommunaldirektøren henvender sig i kantinen for lige at høre, hvordan det går. 

Skriv hvad du søger