Vi er tilfredse med det offentlige – men tror, naboen er utilfreds

Det står ikke så godt til med danskernes opfattelse af de offentligt ansatte.

I en undersøgelse, som Epinion har udarbejdet for den politisk uafhængige tænketank Cura, svarer 45 procent, at de tror, at danskernes forhold til offentligt ansatte i myndighedsfunktioner er blevet dårligere eller meget dårligere i løbet af de sidste fire år.

Direktør for Cura Karen Lumholt mener, at undersøgelsen viser bagsiden af tidens fokus på økonomi.

– Følelsen af at være reduceret til et nummer i køen er tydelig. Den centralisering, bureaukratisering og digitalisering, der er eskaleret de senere år i kølvandet på strukturreformen, får borgere til at føle sig mere anonymt behandlet, siger hun.

Helt anderledes ser det imidlertid ud, når man spørger danskerne, hvordan de selv oplever at blive behandlet af offentligt ansatte i dag sammenholdt med for fire år siden. Her svarer 62 procent, at de bliver behandlet uforandret af de offentligt ansatte i myndighedsfunktioner, mens syv procent mener, de bliver behandlet bedre eller meget bedre.

Personligt møde afgør alt

Også de kommunalt ansatte i børnehaver, på skoler og plejehjem scorer højt. 67 procent mener, de får samme behandling som for fire år siden, mens otte procent svarer, at de bliver behandlet bedre.

Det personlige møde med den offentligt ansatte er helt afgørende for vores indtryk, mener Karen Lumholt.

– Forældre, der får skrevet sit barn op til en plads i dagplejen, kan godt opleve, at systemet fungerer meget bureaukratisk, men når man så møder pædagogerne, er man godt tilfreds med den indsats, de leverer, siger hun.

Når vi overhovedet ser bevæg-elser i danskernes tilfredshed med den offentlige sektor, der ellers historisk har været ganske høj, skyldes det ifølge Karen Lumholt et tab af personlige relationer.

– Det betyder noget, at en masse lokale funktioner samles i centrale funktioner. Når man fjerner pedellen fra den enkelte skole til fordel for en central service, ser det smaddergodt ud i regnearket, men man glemmer, at pedellen har en vigtig social funktion på skolen.

Revolutionen venter forude

Karen Lumholt mener ikke, man kan rulle tiden tilbage. Men der kommer til at ske forandringer, spår hun.

– At centralisere giver ikke den økonomiske gevinst, man havde håbet på, og på et eller andet tidspunkt vil systemet bryde sammen, fordi det er for dyrt. Så må vi tænke nyt, og det må indebære at lægge ansvaret ud til den enkelte fagprofessionelle. Det er en tillidsrevolution. Jeg tror ikke, det kommer til at gå stille for sig, siger hun.

Undersøgelsen er udarbejdet af Epinion for tænketanken Cura blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen på i alt 1.105 personer over 18 år. • mad@kl.dk