Der er dejligt i Sorø. Ganske unikke herlighedsværdier med skov og søer. På den kolde januardag, hvor Danske Kommuner er forbi, er det er ikke sådan lige til at se på den gamle klosterby, at den for lidt over et år siden dannede rammen om et vaskeægte systemskifte.

Vi samler portrætter, artikler, meninger osv. fra BYRÅDET et sted.

Få overblik og

følg løbende med her

Det var imidlertid tilfældet. Soranerne satte Ivan Hansen (S), der havde været borgmester siden 1990, fra bestillingen. Ind kom i stedet Gert Jørgensen (K) med støtte fra et komfortabelt VKO-flertal, der kan tælle til 14 i det 25 mand store byråd. Blandt dem er Johannes Lumholt (K). 

Sammen med familien flyttede han for nogle år siden fra det pulserende storbyliv på Frederiksberg i København til det meget rolige i Sorø-bydelen Frederiksberg. Hans og andre børnefamilier lokkes til kommunen i disse år med en vision om, at Sorø skal være det bedste sted at være barn. En vision, der langt fra er indfriet, hvis man spørger Johannes Lumholt.

– Jeg kæmper for tiden for at finde ud af, hvor vi kan frigøre ressourcer fra al den rapportering, vores pædagogiske personale i institutionerne bruger meget tid på. Der er noget af det, vi aldrig kommer udenom, fordi det kræves i loven, men tiden går fra børnene. Det er ærgerligt, siger Johannes Lumholt, der som far til tre har sine aktier i børneområdet. 

LÆS OGSÅ Mit hjerte banker gult og blåt for Brøndby

FOR ABONNENTER

Bosætning kræver kvalitet

Sorø Kommune stikker ud på børneområdet samt på social- og sundhedsområdet. De bruger flere penge på de områder end sammenlignelige kommuner. Det skal undersøges nærmere, mener han. 

– Hvis vi gerne vil skabe bosætning, så er det helt afgørende, at vi ikke laver serviceforringelser, der får forældre til at vælge os fra. Lukkedage, kortere åbningstider og en middelmådig folkeskole går ikke, hvis man vil have folk hertil. Men det er ambitiøst, at vi vil være Danmarks bedste, når råderummet er, som det er, lyder det fra Johannes Lumholt.

Trods et pænt skatteudskrivningsgrundlag lader økonomien i den midtsjællandske kommune noget tilbage at ønske.

– Vi har en relativt høj gæld. Det hæmmer os. Når vi skal bygge en ny skole, kommer vi ganske tæt på likviditetsreglerne. I sidste valgperiode fik vi faktisk et gult kort fra ministeriet, fordi vi kom for tæt på grænsen, fortæller Johannes Lumholt.

LÆS OGSÅ Demonstranten der blev kommunalpolitiker

FOR ABONNENTER

Han understreger, at det sådan set ikke skal opfattes som en anklage, men en konstatering.

– Ivan Hansen (S) gjorde meget rigtigt. Skatteudskrivningsgrundlaget var også højt dengang, men så kom der en finanskrise og en kommunalreform, hvor vi blev lagt sammen med Stenlille og Dianalund. Der forsvandt råderummet.

Det skal tilbage, men det skal helst ske ved at gøre hele kagen større, mener Johannes Lumholt, der som selvstændig er meget optaget af erhvervspolitikken. Her har det nye flertal i byrådet allerede markeret sig. 

– Vi har fjernet dækningsafgiften. Det ligger der en god symbolværdi i. Jeg tror, det kan være med til at skabe vækst. Det har Sorø brug for, for de senere år er vi faldet i DI’s årlige målinger af erhvervsklimaet. 

LÆS OGSÅ En stemme for øerne

FOR ABONNENTER

Med ved bordet

Det var netop arbejdet med erhvervslivets vilkår, der medvirkede til, at han gik ind i politik. Som forholdsvist nytilflyttet blev han formand for Sorø Erhvervs- og Turistråd. Men den rolle havde klare begrænsninger, fandt han hurtigt ud af.

– Jeg kunne påvirke beslutningerne, men jeg kunne ikke selv være med til at træffe dem. Og jeg kan bare godt lide at være med ved bordet. I første omgang blev jeg formand for vælgerforeningen, og forud for kommunalvalget tænkte jeg, at timingen var til at lukke den politiker, jeg nok altid har haft i maven, ud, fortæller Johannes Lumholt.

Vel vidende, at den slags ikke nødvendigvis går godt. 

– Valg er nu engang så kyniske, at alle kan lide dig i valgkampen, men du er bare nummer to den dag, vælgerne skal ind og sætte krydset. Det nytter jo ikke meget, når vi kun kan afgive én stemme, siger han.

LÆS OGSÅ Jeg siger det, ingen andre siger

FOR ABONNENTER

Han fik selv 233 af slagsen, hvilket med en borgmestereffekt og sågar en eksborgmestereffekt – den tidligere borgmester i Dianalund Per Hovmand (K) sidder nemlig også i byrådet – rakte fint til en plads i byrådssalen.

Forvaltningen politiserer

Johannes Lumholt er ikke en af de kommunalpolitikere, der beklager sig over at have for lidt tid til det politiske arbejde. Han læser dagsordenerne til alle kommunens stående udvalg. Ikke nødvendigvis alle bilagene, men sagsfremstillingerne. Dem har han lige skullet vænne sig til. 

– Når man som jeg er en del af flertalsgruppen lægger forvaltningen op til, at jeg stemmer sagerne igennem. Sådan fungerer systemet. Men man skal ikke være blind for, at der kan være en bestemt underlæggende agenda i sagsfremstillingen. Forvaltningen styrer ganske meget i forhold til de fremstillinger og indstillinger, de laver til politikerne, siger Johannes Lumholt.

I en nylig sag skulle børne- og undervisningsudvalget tage stilling til lukningen af en daginstitution, der var blevet overflødig som følge af et faldende børnetal.

LÆS OGSÅ Jeg gør oprør mod systemerne

FOR ABONNENTER

– Vi fik tre at vælge imellem. Personalet var lige kvalificeret i dem alle tre, påstod administrationen, men bygningsmæssigt ville det give bedst mening at lukke én bestemt af dem. Den havde det største vedligeholdelsesmæssige efterslæb, var ikke så optimalt indrettet og kunne nok relativt nemt sælges. Forvaltningen undlod at gøre opmærksom på, at personalet i netop den institution rummer nogle særlige kompetencer, fordi børnene der er nogle af de mere udfordrede, husker Johannes Lumholt.

Et udfordret parti

Politikerne lukkede den institution, som forvaltningen anbefalede, og nu genopstår den sandsynligvis på private hænder.

– Nu skal vi så lukke endnu en kommunal institution, med mindre børnetallet stiger. Men jeg har det fint med, at den fortsætter som privat. Som konservativ kan jeg godt lide, at de private kommer på banen, siger han.

Hvordan er det at være konservativ for tiden?

LÆS OGSÅ Flertal i BYRÅDET beslutter badehotel

– Det er o.k. at være konservativ i Sorø. Jeg koncentrerer mig om at gennemføre ægte konservativ politik lokalt. Og jeg synes faktisk, vi har fået en del igennem allerede. Men på landsplan er der ingen tvivl om, at vi som parti er ganske udfordrede.

Johannes Lumholt efterlader ingen tvivl. De syv procent, partiet står til i meningsmålingerne, er på ingen måde tilfredsstillende. Der er langt op til de 20 procent, partiet fik i Sorø for lidt over et år siden. • mad@kl.dk