AJens bor på Skansebakken, og her er han sammen med den ene af de to designere fra Designskolen Kolding Laila Grøn Truelsen, Laboratorium for Social Inklusion. Arkivfoto
AJens bor på Skansebakken, og her er han sammen med den ene af de to designere fra Designskolen Kolding Laila Grøn Truelsen, Laboratorium for Social Inklusion. Arkivfoto
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 05 / 2015

Designere har blik for problemer

Designskolen Kolding har mange års erfaring i at designe relationer mellem mennesker. Og designprocessen er i princippet den samme, uanset om man designer en smuk kop eller designer en vennekreds for en handicapinstitution.
tekst Sidsel Boye

Når prorektor på Designskolen Kolding Mette Mikkelsen skal nævne et godt eksempel på design af relationer mellem mennesker, så nævner hun ”natteravnene” fra sin egen hjemby, Aarhus.

– Det er hverdagens helte, og i udlandet findes der i højere grad disse fædregrupper. Vi kender dem som ”natteravnene”, og jeg er vildt glad for, at de findes der, hvor jeg bor. Det føles godt. De gør noget, og der er styr på det, siger hun.

Design bliver i den brede offentlighed ofte kædet sammen med lamper og møbler, men Designskolen Kolding har i de sidste mange år også arbejdet med design af servicer, systemer og relationer. Et eksempel er fra handicapinstitutionen Skansebakken i Brejning ved Vejle. Her var problemet, at de handicappede havde meget ringe kontakt uden for institutionsverdenen. Designernes løsning var blandt andet at tage Facebook og iPads i brug til at invitere omverdenen og lokalområdet indenfor, og projektet blev belønnet med KL’s Innovationspris forrige år.

Skriv hvad du søger