Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 34 / 2014

Kommunestyret efter kommunalreformen

I 2007 trådte kommunalreformen i kraft. Kort efter brød den verdensomspændende finanskrise ud, og de kommende år bød på store økonomiske udfordringer for de danske kommuner. Krisens værste år lader nu til at være bag os. Kommunaløkonomisk Forum 2015 kigger derfor fremad og spørger: Hvor er det danske kommunestyre på vej hen?
tekst Christian Tornsberg og Ole Daugaard

Kommunestyret i Danmark har gennemgået store forandringer de seneste 10 år. Strukturkommissionens betænkning i 2004 lagde grundstenene til et nyt kommunestyre, hvor kommunerne skulle få større autonomi og mere ansvar og derved mulighed for at skabe vækst og øget effektivitet i en decentral, bæredygtig offentlig sektor.

I 2008 kom finanskrisen og satte fra og med 2010 de nye kommuner på prøve, idet stram styring af de offentlige finanser blev sat øverst på dagsordenen. Kommunerne har taget udfordringen op og har med nytænkning og målrettet ledelse i høj grad bidraget til at holde dansk økonomi på ret køl.

Nye udfordringer 

Den værste krisestemning er nu aftaget, men kommunerne står over for nye udfordringer.  

Siden 2007 er samarbejdet mellem stat og kommuner blevet tættere og tættere. Det forventes, at kommunerne kan levere resultater på de store nationale dagsordener. Det er de senere års mange reformer tydelige eksempler på. Samtidig udstikker politikerne på Christiansborg stadigt strammere rammer for kommunernes opgaveløsning gennem finansloven.  

Dertil kommer, at de danske kommuner i disse år er præget af den demografiske udvikling, der betyder en grundlæggende ændring af danmarkskortet. Og selv om krisen er løjet af, står Danmark stadig tilbage med en generel vækstudfordring. 

LÆS OGSÅ Trods aflyst topmøde: KL-regnskab godkendt digitalt

Det ændrer vilkårene for kommunestyret, og der er i stigende grad behov for, at kommunerne sammen og hver for sig finder nye løsninger for at imødegå udfordringerne. 

Kommunaløkonomisk Forum 2015 er derfor en oplagt anledning til at diskutere kommunestyret i lyset af kommunalreform og krise.

Har kommunalreformen skabt gode rammer for den lokalpolitiske styring? Er der den rette balance mellem stat og kommuner? Hvordan kan man skabe vækst lokalt og regionalt? Og hvad har krisen betydet for kommunestyrets vilkår?

Fremtidens kommunestyre

Konferencen skydes traditionen tro i gang med en debat mellem KL’s formand Martin Damm (V) og finansminister Bjarne Corydon (S). De to vil krydse klinger om kommunernes økonomiske rammer, om den netop indgåede finanslov og om samarbejdet mellem kommuner og regering.

LÆS OGSÅ Nye perspektiver på forebyggelse for børn

I plenumdebatten ”Lokalpolitisk ledelse i en reformtid” vil Lars Løkke Rasmussen (V) give sin vurdering af kommunalreformens betydning for kommunestyret og se fremad på de kommende års vilkår for den lokalpolitiske styring. Som hovedarkitekt bag kommunalreformen er Lars Løkke Rasmussen (V) den rette at spørge, om reformen har skabt de rette vilkår for den lokalpolitiske styring.

Plenumdebatten ”Danmark i forandring” tager fat på spørgsmålet om, hvordan kommunerne kan imødegå udfordringen med at skabe både vækst og bedre balance i landets økonomiske udvikling. Økonomi- og Indenrigsminister Morten Østergaard (R) vil sammen med to borgmestre diskutere, hvad der skal til, for at den svære balancegang kan lykkes. 

Kommunaløkonomisk Forum 2015 afsluttes med et kig i krystalkuglen, når Ask Rostrup inviterer ”Bag Borgen” til en diskussion om kommunestyrets fremtid. Nogle af landets mest markante folketingspolitikere vil give deres vurdering af, hvor de ser kommunestyret bevæge sig henad, og hvordan samarbejdet mellem stat og kommuner skal være i fremtiden.

De varme kartofler 

Kommunaløkonomisk Forum er også stedet, hvor kommunerne kan drøfte helt aktuelle lokalpolitiske udfordringer.

LÆS OGSÅ Efter nye retningslinjer: KL aflyser topmøde

I 2015 træder en omfattende reform af beskæftigelsesindsatsen og refu-sionssystemet i kraft. Reformen ændrer grundlæggende på vilkårene for kommunernes beskæftigelsesindsats. Men hvordan udnytter kommunerne den nye frihed til at tilrettelægge en endnu mere effektiv beskæftigelsesindsats? Og hvad betyder det for økonomien? Det vil blive diskuteret i plenumdebatten ”Ny beskæftigelsesindsats – mere frihed og stærkere økonomiske incitamenter”.

Folkeskolen har de seneste år været et centralt tema på Kommunaløkonomisk Forum. Det bliver det også i år. Et af de varmeste emner i det politiske landskab er spørgsmålet om inklusion i folkeskolen. Tallene viser, at kommunerne er lykkedes med at øge andelen af elever, der følger den almindelige undervisning betydeligt. Men hvad er hemmeligheden bag succesfuld inklusion? Hvilke kompetencer skal være til stede i folkeskolen? Og hvordan følger vi op på resultaterne? Det vil et panel bestående af blandt andre direktør for SFI, Agi Csonka og to borgmestre diskutere.

Ledelse under lup

Plenumdebatterne på Kommunaløkonomisk Forum er tiltænkt de store politiske spørgsmål. I år handler det blandt andet om kommunestyrets fremtid og om lokalpolitisk råderum. Men der afholdes også en række debatmøder, hvor der er plads til at gå i dybden med mere konkrete temaer. I år står flere af disse debatmøder i ledelsens tegn. På debatmødet om ”Rammevilkår for topledelse frem mod 2020” drøftes de kommende års topledelsesudfordringer i kommunerne. 

På debatmødet ”Sektorforvaltning og ledelsesfællesskaber” diskuteres perspektiverne i ledelsesfællesskaber på tværs af institutioner. Endelig drøftes kommunernes ledelsesmæssige udfordringer med blandt andet sygefravær og medarbejderkompetencer på debatmødet ”Kommunerne som arbejdsgiver”. 

LÆS OGSÅ Når data skaber værdi

Ressourcer, styring og kvalitet

På de kommunale sektorområder venter der også udfordringer rundt om hjørnet. Implementering af folkeskolereformen er en af de mest aktuelle af slagsen og behandles på to debatmøder. På debatmødet om ”Ressourcestyring efter reformen” belyses de effektiviseringsmæssige målsætninger i reformen, mens debatmødet om ”Styr på folkeskolens resultater” afdækker de kvalitetsmæssige målsætninger. 

På begge debatmøder drøftes gevinster og udfordringer ved de skærpede dokumentationskrav efter reformen.

Ressourcestyring og effektivisering vil også blive afdækket inden for både beskæftigelsesområdet og social- og sundhedsområdet. 

På debatmødet ”Fokus på kerne-opgaven – prioritering af ressourcer i jobcentre” følges der op på plenumdebatten om beskæftigelsesreformen med spørgsmålet om, hvordan effektiv jobcenterdrift kan bidrage til at realisere reformens målsætninger. 

LÆS OGSÅ Bæredygtighed og bundlinje

På debatmødet ”Forebyg ny udgiftsvækst på socialområdet” drøftes løsningsforslag på kommunernes problemer med udgiftspres på det specialiserede specialområde, mens debatmødet ”Velfærdsteknologi på plejeområdet – vejen til større råderum og kvalitet!” belyser, hvordan kommunerne opnår bedst mulig gevinstrealisering ved hjælp af velfærdsteknologi.

Blikket løftes

Sidst, men ikke mindst, aflægger den tidligere generalsekretær i CEMR  (den europæiske kommuneforening) Jeremy Smith et besøg på debatmødet om ”Local Government in a European Perspective”. Her vil han sammen med tidligere administrerende direktør i KL Peter Gorm Hansen diskutere udviklingen i de europæiske kommunestyrer. De vil blandt andet fokusere på betydningen af resultatet af den skotske uafhængighedsafstemning og i denne sammenhæng trække paralleller til det danske kommunestyre. 

Alt i alt er der lagt op til to dage med livlig debat om kommunernes økonomiske og styringsmæssige udfordringer – fra de store spørgsmål om kommunestyrets fremtid til konkrete løsninger på sektorspecifikke styringsudfordringer. •

Vel mødt på Kommunaløkonomisk Forum d. 8. og 9. januar 2015 i Aalborg!

”Du kan læse hele programmet og tilmelde dig på hjemmesiden: www.kl.dk/koef2015. Der er tilmeldingsfrist onsdag den 17. december 2014.”

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Kommunestyret efter kommunalreformen Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger