Hans Peter Geil har både været inde og ude af borgmesterkontoret undervejs i StreetDome-projektet, men alligevel har der været opbakning hele vejen. Foto: Herman Krøis
Hans Peter Geil har både været inde og ude af borgmesterkontoret undervejs i StreetDome-projektet, men alligevel har der været opbakning hele vejen. Foto: Herman Krøis
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 34 / 2014

Der skal være spillerum til lokale ildsjæle

Man skal give plads til de kreative idéer, hvis man vil skabe noget unikt i sin kommune. Det ved de alt om i Haderslev, hvor man i årevis støttede tålmodigt op om millionprojektet StreetDome.
tekst Ole Obitsø

De er stolte i Haderslev for tiden. Den 11. oktober åbnede byens nye center for kultur og gadeidræt, StreetDome. Med en pris på 35 millioner kroner, finansieret af Haderslev Kommune, Lokale og Anlægsfonden, A.P. Møller Fonden og Realdania, er det et af de mest ambitiøse kulturprojekter, der nogensinde er sat i søen i kommunen.

Det har man også opdaget andre steder. Blandt andet er StreetDome allerede blevet nomineret til Danskernes Idrætspris, som bliver uddelt af Danmarks Idræts-Forbund ved DR’s årlige Sportsgalla.

Der havde dog ikke været nogen nominering eller nogen StreetDome overhovedet, hvis ikke det havde været for et unikt samarbejde mellem projektets initiativtager, skateren Morten Hansen – der i dag er daglig leder af StreetDome – og Haderslev Kommune.

Skriv hvad du søger