Illustrationer: Mutopia
Illustrationer: Mutopia
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 32 / 2014

Ny rapport tegner et skævt Danmarkskort

Aktører fra ministerier, kommuner, regioner, fonde, organisationer og virksomheder har kigget i krystalkuglen for at tegne et billede af den grønne omstilling og Danmark i 2050. Fremtidsbilledet levner ikke megen plads til små byer og yderområder.
tekst Rudi Holm

Landsbyer i yderområderne er lagt øde, og folk er søgt mod de store byer, hvor der er bygget tæt og højt og dyrkes grønsager i stor stil på tage og veje.

Sådan kan Danmark se ud i 2050 ifølge en ny, diger rapport, hvor 150 repræsentanter fra stat, kommuner, regioner, fonde, organisationer og virksomheder har kigget dybt i krystalkuglen i forsøget på at give nogle pejlemærker for udfordringerne de næste mange år.

Rapporten opridser fire scenarier for den grønne omstilling, og selvom der i nogle af scenarierne levnes plads til de mindre byer, tegnes der generelt et dystert billede for de danske landdistrikter. Udviklingen mod bæredygtighed peger ifølge rapporten mod befolkningstilvækst i landets fire største byer, København, Aarhus, Odense og Aalborg, samt til dels det østjyske område, mens der bliver længere og længere mellem huse og borgere i den øvrige del af landet.

Skriv hvad du søger