En højmose på Falster og ved Sorø har fået 30 millioner til naturgenopretning  fra LIFE, der er EU’s støtteprogram for miljø, klima og naturbeskyttelse. Foto: Per folkver / Polfoto
En højmose på Falster og ved Sorø har fået 30 millioner til naturgenopretning fra LIFE, der er EU’s støtteprogram for miljø, klima og naturbeskyttelse. Foto: Per folkver / Polfoto
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 31 / 2014

Mere natur og velfærd for EU-midler

Nye store EU-vækstprogrammer kan hjælpe kommunale projekter inden for erhvervsudvikling, natur, klima, energi, velfærd med mere på vej. Kommunerne bør søge viden og ekspertise om EU, lyder opfordringen op til EU-temadag.

Når bussen samler gående passagerer op ved færgen i Gedser og kører dem videre mod Nykøbing Falster, så sker det med støtte fra et EU-program. Passagererne er udstyret med en særlig billet, der virker både på den danske og den tyske side. Det er et resultat af, at Guldborgsund Kommune siden 2009 har deltaget i et interregionalt projekt, der skal forbedre offentlig trafik på tværs af Østersøen på strækningen Nykøbing, Gedser, Rostock. Projektet inkluderer ud over trafikforbindelser turisme og kulturudveksling på tværs af Østersøen.

EU-temadag

KL’s EU-temadag finder steder den 8. december. Her vil blandt andre borgmester John Brædder (Lokal) fortælle om Guldborgsunds prioritering. Tilmeldingsfrisen er 25. november. Se program og tilmelding på www.kl.dk 

Der er et tocifret millionbeløb i projektet. Guldborgsunds andel er tre millioner kroner, hvoraf EU midler dækker 75 procent.

Skriv hvad du søger