Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 28 / 2014

Fodboldens facilitetskrav skyder over målet

Mange kommuner oplever et pres for at bygge nye og større idrætsfaciliteter til eliten, og Dansk Boldspil-Union har i dag Skandinaviens mest vidtgående krav til stadionanlæg. Er der brug for et større modspil til eliteidrættens facilitetskrav?
tekst Jens Alm og Søren Bang

Gennem de seneste 20 år her der været en klar tendens til, at de internationale idrætsforbund stiller flere og flere krav til de opvisningsanlæg, der er ramme om internationale mesterskaber eller internationale turnering-er. I fodbold har det ført til, at flere værtslande for de store internationale mesterskaber står tilbage med overdimensionerede og kostbare anlæg, der slet ikke er tilpassede til de lokale, idrætslige behov. Den slags anlæg kaldes populært ”hvide elefanter”.

I udlandet finder man stadig flere horrible eksempler på hvide elefanter, men at problemstillingen også findes i mindre skala i Danmark, dokumenterer en undersøgelse af idrættens formelle anlægskrav i toppen af dansk fodbold, håndbold og ishockey fra tidligere i år.

Rapporten ”Eliteidrættens krav til offentlige anlæg”, der er gennemført af Idrættens Analyseinstitut for Lokale- og Anlægsfonden, konkluderer, at der er store forskelle på de enkelte idrætsgrenes anlægskrav sammenlignet med vore nabolande. 

Mens der i de bedste danske rækker i indendørs tilskueridrætter som ishockey og håndbold kun er få formelle krav til faciliteterne, opererer dansk fodbold under DBU med meget høje kapacitetskrav sammenlignet med søsterforbundene i Norge, Sverige og Holland. Ikke mindst stikker DBU’s krav om tilskuerkapaciteten ud. På landets superligaanlæg skal der være plads til 10.000 tilskuere, hvoraf mindst 3.000 skal være siddepladser.

Skriv hvad du søger