Foto: Søren Bidstrup Scanpix
Foto: Søren Bidstrup Scanpix
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 25 / 2014

Svenske byråd får tomme stole

Rekordmange stemte ved det svenske kommunalvalg. Og de kontroversielle Sverigesdemokraterna fik så godt et valg, at partiet havde opstillet for få kandidater i hver tredje kommune.

83,3 procent af de svenske vælgere fandt vej til stemmeurnerne ved kommunalvalget forleden. Det er en fremgang på 1,2 procent i forhold til sidste valg. Og som ventet blev Sverigedemokraterna (SD) valgets helt store vinder. I 286 af 290 kommuner gik partiet frem, så det nu er det tredjestørste kommunale parti. Men partiet havde ikke opstillet kandidater nok.

Ifølge en opgørelse, som Danske Kommuners svenske pendant Dagens Samhälle, har foretaget, risikerer i alt 159 stole i 97 svenske byråd at stå tomme, hvis ikke partiet finder nye kandidater. Værst står det til i Nybro ved Kalmar, hvor SD har fået seks mandater, men kun havde opstillet en. 

Resultatet

Landsresultat af kommunalvalget i procent. Sidste valgresultat i parentes. 

Socialdemokraterna 31,1 pct. (-1,1)

Moderaterna 21,6 pct. (-4,6)

Sverigesdemokraterna 9,3 pct. (+4,4)

Centerpartiet 7,9 pct. (+7)

Miljöpartiet 7,7 pct. (+0,6)

Folkpartiet 6,6 pct. (-1,3)

Vänsterpartiet 6,4 pct. (+0,8) 

Kristdemokraterna 4,0 pct. (-0,4)

Feministiskt Initiativ 1,2 pct. (+0,9) 

Øvrige 2,9 pct. (+0,1)

Skriv hvad du søger