Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 25 / 2014

Borgmestre i opgør om udligningen

En gruppe provinsborgmestre vil af med den særlige hovedstadsudligning. Det kan de godt glemme alt om, lyder det fra hovedstadskommunerne. Regeringen sparker sagen til hjørne.
tekst Mads Brandsen

Som et andet isbjerg, der nogle gange er under vande og andre gange over, er udligningsdiskussionen kommet op til overfladen igen. Denne gang er det hovedstadsudligningen, der står for skud. En bedaget størrelse fra 1937, som oprindelig skulle afhjælpe Københavns Kommunes økonomiske udfordringer, og som i dag flytter 2,6 milliarder kroner mellem de 34 kommuner i hovedstadsområdet.

Ordningen har ad åre overlevet sig selv, mener en gruppe borgmestre fra provinsen anført af Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S). Med i gruppen er også Holstebros borgmester H.C. Østerby (S).

– Jeg anerkender fuldt ud, at København er et lokomotiv for vækst, men vi må også bare sige, at der er sket meget siden 1930’erne. Det må være sund fornuft at tage bestik af det, siger han og foreslår, at Finansieringsudvalget under Økonomi- og Indenrigsministeriet foruden konsekvenserne af beskæftigelsesreformen skal se nærmere på hovedstadsudligningen. 

Minister freder ordningen

Forslaget falder imidlertid på noget stenet grund hos økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R). Han anerkender, at det netop er Finansieringsudvalget, der skal drøfte eventuelle ændringer i udligningssystemet. Men det er slet ikke på dagsordenen i den nærmeste fremtid. 

LÆS OGSÅ Ringkøbing-Skjern skal finde besparelser for 76 millioner kroner

– Det arbejde om udligningssystemet, som vi forventer snart starter, handler om noget helt andet – nemlig at udjævne virkningerne af den foreslåede refusionsomlægning på grund af ændringerne på beskæftig-elsesområdet, skriver han i en skriftlig kommentar til Danske Kommuner.

Ministeren anerkender desuden ikke provinsborgmestrenes præmis om, at ordningen er forældet.

– Ordningen tager højde for, at hovedstadsområdet består af kommuner, som har en meget forskellig økonomi og befolkningssammensætning, men alligevel er et sammenhængende arbejdskraftsområde. Det har været gældende tidligere, og det gælder også i dag, pointerer han.

S siger ja til servicetjek

Noget mere imødekommende er H.C. Østerbys partifælle på tinge, kommunalordfører Simon Kollerup (S). Han kalder et servicetjek af hovedstadsudligningen for ”det rigtige at gøre”. 

LÆS OGSÅ Kommuner klar til at droppe retssag

– Det kommer ikke til at ske nu. Men vi sætter jo Finansieringsudvalget i gang med at kortlægge nogle af de problemer, der er i udligningssystemet, frem mod 2018. I den forbindelse er det selvfølgelig oplagt at se på, om hovedstadsudligningen fortsat i dag har sin berettigelse, siger han. 

Nærmer sig konfiskation

I Gentofte nord for København, der har landets næsthøjeste beskatningsgrundlag, ryster borgmester Hans Toft (K) på hovedet. Hvis Aarhus’ beregninger af konsekvenserne ved at afskaffe hovedstadsudligningen holder stik, vil det koste kommunen 125 millioner kroner.

– Jeg synes, mine kolleger i Jylland skulle stoppe den jagt på andre kommuners borgeres penge. I stedet for at gå på jagt efter andres velfærd, skulle man hellere løse sine problemer selv, siger Hans Toft.

Han har ikke meget tilovers for det billede, der tegnes af, at indbyggerne i hovedstadsområdet lever livet på første klasse.

LÆS OGSÅ 122 nye borgere koster Kerteminde kassen

– Mine borgere har lavere rådighedsbeløb end borgerne i mange af de jyske kommuner, der nu kræver flere penge. Og når vi har nået et niveau, hvor Gentofte Kommune betaler 92 øre i udligning af den sidste skattekrone, så nærmer det sig jo ren konfiskation, siger borgmester Hans Toft.

KL holder lav profil i spørgsmålet, der deler medlemskommunerne i to lejre.

– Jeg kan ikke så godt tage parti i en udligningssag, så jeg forholder mig neutralt til det, sagde KL’s formand, Kalundborgs borgmester Martin Damm (V), i sidste uge til Jyllands-Posten. •

Skriv hvad du søger