Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 21 / 2014

Norske lærere har trukket strejkevåbnet

Udsigterne til enighed ser ikke for gode ud. I torsdags blev yderligere 2.300 lærere udtaget til strejke.

I lighed med de danske lærere skal de norske lærere være mere til stede på skolerne. Men kravet om en pålagt tilstedeværelse på skolerne 7,5 timer om dagen har fået lærerne i Norge til at gribe strejkevåbnet. Siden 11. august har 5.500 lærere strejket, og i torsdags kom yderligere 2.300 til.

Den største faglige organisation på undervisningsområdet, Utdanningsforbundet, havde ellers givet den norske pendant til KL, KS, håndslag på den nye arbejdstidsaftale, men medlemmerne vendte tommelfingeren nedad i stor stil. KS forsøger nu at række hånden ud.

– Vi er villige til at drøfte kravet om tilstedeværelse. Vi strækker en hånd ud, og vi er villige til at diskutere forslagene med parterne, sagde Gunn Marit Helgesen på en pressebriefing i sidste uge.

Skriv hvad du søger