Foto: Finn Frandsen / Polfoto
Foto: Finn Frandsen / Polfoto
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 19 / 2014

Tillykke med Folkemødet, Winni!

Politiker-dyrskue, sommerhøjskole, Klog-festival, Bornholms svar på Hellerup-ugen i Skagen. Folkemødet i Allinge på Bornholm har mange tilnavne, og på fire år har det cementeret sig selv som tradition.
tekst Sidsel Boye

Søndag morgen på Folkemødets sidste dag tillader borgmester Winni Grosbøll (S) sig lige at sidde ti minutter for sig selv nede på havnen i Allinge og være lidt rørt. Rørt over at så mange mennesker igen har taget den besværlige tur over Østersøen til Bornholm og stolt over, at det endnu engang er lykkedes at afvikle samfulde tre dages tætpakket program uden alvorlige skår i festlighederne.

Foto: Klaus Slanina Petersen

Og med langt over 91.000 deltagere og 2.100 events er dette års folkemøde også klart en rekord i forhold til året før og dermed et kæmpe skulderklap til borgmesteren, som har været drivende kraft siden starten for fire år siden. Borgmesteren ligger selv som nummer fem på top ti-listen over de mest citerede personer i de landsdækkende mediers historier fra Folkemødet. Det viser en optælling under folkemødedagene, som er foretaget for kommunikationsprojektet MeningsMinisteriet.

Skriv hvad du søger