Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 17 / 2014

Regnskab 2013 – ansvarlighed og vækst

Kommunerne har for tredje år i træk i 2013 præsteret et regnskab uden røde tal på bundlinjen. At kommunerne har brugt færre penge, end budgetterne lagde op, er imidlertid ingen overraskelse, da tre hovedforklaringer har været kendt af alle næsten hele året.
tekst chefkonsulent Michael Laursen, KL’s Økonomiske Sekretariat

Netop som armlægningen om næste års økonomi for alvor er gået i gang, er de sidste to streger sat under kommunernes regnskaber for 2013. Især to enkeltstående begivenheder har sat sine spor i kommunernes husholdningsopgørelser i 2013, ligesom en genganger fra de forrige års kommunale mindreforbrug i regnskabet igen har haft en afgørende betydning. 

Kommunernes regnskab 2013 viser et mindreforbrug på 4,9 milliarder kroner. Det er tredje år i træk, at kommunerne mere end holder sig inden for budgettet og økonomiaftalen, samlet set. I 2013 var mindreforbruget imidlertid forventet på forhånd.

Aftalt at veksle drift til anlæg

Allerede næsten inden kommunerne havde brugt en krone i 2013, blev de første to milliarder kroner i mindreforbrug en politisk realitet. Regeringen og KL blev i januar enige om, at kommunerne i 2013 måtte hæve bruttoanlægsudgifterne med op til to milliarder kroner (13pl), mod at serviceudgifterne blev nedjusteret tilsvarende. Efterfølgende valgte regeringen i forbindelse med lanceringen af sit vækstudspil at nedjustere kommunernes serviceramme med to milliarder kroner permanent. Hermed stod det klart, at uanset situationen i 2013, så skulle kommunernes budgetter for 2014 nedbringes med 2 milliarder kroner i forhold til budgettet for 2013. Et ekstra incitament til at nedjustere serviceudgifterne i 2013 uafhængigt af opjusteringen af anlæg i 2013 var dermed en realitet.

Og kommunernes regnskaber viser, at kommunernes anlægsinvesteringer blev løftet med godt to milliarder kroner. Dermed leverede kommunerne fuld ud varen inden for rammerne af omvekslingsaftalen.

LÆS OGSÅ Udgifterne på social- området stiger: Nu er der ny viden om årsagerne

Lærerkonflikten har fyldt meget

En langt mere alvorlig begivenhed satte spor i det kommunale landskab i 2013 – ja endda i hele det offentlige medie-Danmark. I foråret var der konflikt på skoleområdet, og mere end 40.000 lærere var omfattet. Den historie er de fleste bekendt med. Af åbenlyse grunde fyldte det mindre i mediebilledet, at sparede lærerlønninger i én måned betyder noget for de kommunale udgifter.

Hvad kommunernes udgifter præcist er reduceret med i 2013 på grund af lærerkonflikten er svært at opgøre nøjagtigt. En simpel beregning af de sparede lønninger lander i underkanten af to milliarder kroner. Men i langt de fleste kommuner er det besluttet, at de sparede udgifter skulle blive på skoleområdet. Nogle steder kom midlerne allerede i spil inden sommerferien. I andre kommuner er midlerne overført til skoleåret 2013/2014, men hvor meget, det drejer sig om, er usikkert. Men sikkert er det, at det har betydet meget for det mindreforbrug, som kommunerne har haft i 2013. 

Sanktioner kræver sikkerhedsnet

Kommunernes økonomi har nu i en årrække været underlagt sanktioner. Overskrides den serviceramme, der er aftalt med regeringen, falder sanktionshammeren prompte. Derfor ønsker hver enkelt kommune både af økonomiske og politiske årsager at holde sig inden for budgettet.

Da selv den dygtigste kommunale leder ikke altid kan forudsige, hvad morgendagen bringer af udfordringer, opererer langt de fleste kommuner med et sikkerhedsnet i budgettet og i økonomistyringen, således at en uforudset udgift dagen før nytårsaften ikke udløser et slag med sanktionshammeren. Og da god økonomistyring er blevet et mantra i næsten alle led af den kommunale organisation, opererer de budgetansvarlige ledere alle sammen ud fra udgangspunktet om ikke at overskride budgettet.

LÆS OGSÅ Kan ældreplejen målrettes?

Ingen skoleleder, dagtilbudschef eller forvaltningsdirektør ønsker at overskride budgettet. Når den uforudsete udgift udebliver, og sikkerhedsreserven ikke anvendes, så vil det give luft mellem budget og regnskab. Luft, der faktisk er et udtryk for god økonomistyring.

At sanktionerne medfører et behov for at arbejde med sikkerhedsreserver i kommunernes budgetter er anerkendt af regeringen. Kommunerne må budgettere med op til en procent af de samlede serviceudgifter. Det svarer til godt 2,5 milliarder kroner for kommunerne under ét. Helt så meget havde kommunerne formentlig ikke liggende af ubrugte sikkerhedsreserver ved udgangen af 2013.

En KL-undersøgelse viste reserver for to milliarder kroner i budget 2013, men nogle af kommunerne har med stor sandsynlighed også haft et behov for at anvende en større eller mindre del af sikkerhedsreserverne i årets løb. Således har et par håndfulde af kommunerne faktisk haft et samlet merforbrug i 2013 på trods af et samlet mindreforbrug for kommunerne under ét. Det indebærer omvendt, at omkring 90 procent af landets kommuner har haft et plus på bundlinjen i 2013.

Social og omsorg under pres

Mindreforbruget for de samlede serviceudgifter dækker over, at nogle af de store fagområder i kommunerne faktisk har været under pres i 2013. Således ses et merforbrug i regnskabet både i forhold til de udsatte børn og unge og social- og omsorgsområdet, der dækker over udgifter til voksenhandicappede, sundhed og ældre. Merforbruget på de tre områder kan opgøres til godt 0,8 milliarder kroner, og merforbruget i 2013 indebærer også, at der er en vækst fra 2012 til 2013 på mere end en milliard kroner på disse områder.

LÆS OGSÅ Hul i statskassen ændrer ikke på mængden af velfærdsopgaver

I nogle år har hovedhistorien været faldende udgifter som et resultat af markante styringsmæssige omstillinger og fokusering i indsatsen. Stigende brug af forebyggelse og plejefamilier frem for døgnophold for de unge og et fokus på rehabilitering og hjælp til selvhjælp hos de ældre. Den historie, flere kommuner nu fortæller, er, at der er pres både på enhedspriser og antal visiterede på socialområdet, mens demografien gør sit for at presse udgifterne på ældreområdet.

Af figuren fremgår det, at social og omsorg for de voksne udgør en forholdsmæssig stor andel af de kommunale serviceudgifter. Men kommunerne brugte i 2013 stadig flere penge på landets yngste borgere. Udgifter til børneområderne, dagtilbud, skole og de udsatte børn udgør tilsammen omkring 38 procent, mens social og omsorg udgør 33 procent.

Et kig i krystalkuglen

Som nævnt er forhandlingerne om økonomien i 2015 skudt i gang. Vil aftalen så give mere eller mindre til kommunerne i 2015? Finansministerens budskab har ved flere lejligheder ikke været til at tage fejl af. Med budgetloven er loftet allerede lagt for de kommunale serviceudgifter i 2015. Og der er tilsyneladende ingen loftlem, som kommunerne kan bruge til at kigge op igennem efter flere penge.

Ser man på den samlede kommunale økonomi under ét, er finansministerens udgangspunkt derimod, at kommunernes økonomi skal presses lidt ned blandt andet med henvisning til en ”normalisering” af kommunernes anlægsniveau. Kommunerne kan med regnskabet for 2013 i hånden endnu en gang dokumentere, at kommunerne leverer varen, når regeringen laver aftaler med dem.

LÆS OGSÅ Er det tid til at give fritids- og klubtilbud et eftersyn?

Men der er også tendenser i regnskab 2013, der peger i retning af, at kommunerne oplever stigende udgiftspres på flere områder de kommende år, og behovet for fortsat udbygning af det nære sundhedsvæsen er tydeligt. Derfor bliver armlægningen med regeringen en sej kamp. Og uanset udfaldet af økonomiforhandlingerne er én ting sikkert – også i de kommende år vil vi se kommuner, der er nødt til at effektivisere og foretage benhårde prioriteringer for at få enderne til at mødes. Men det har kommunerne også vist, at de kan. •

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Regnskab 2013 – ansvarlighed og vækst Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger