Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 17 / 2014

Fællesindkøb betaler sig

De fælleskommunale forpligtende aftaler har fået megen opmærksomhed i indkøbsdebatten. Resultaterne taler fuldt ud for sig selv. Besparelserne er store, og de frigør ressourcer til borgernær service.
tekst

I starten af maj kunne SKI offentliggøre, at det er TDC, som de næste fire år skal levere telefoni til de 65 kommuner, der har tilsluttet sig den fælleskommunale forpligtende indkøbsaftale. Der er tale om Danmarks hidtil største teleudbud med 150.000 mobilabonnementer. Og ifølge landets førende konsulentvirksomhed, Netplan, er det også den hidtil billigste og bedste aftale på det danske marked.

Aftalen er den foreløbige kulmination på en række af forpligtende aftaler, som er blevet udarbejdet i forlængelse af økonomiaftalen for 2012. Udbuddene udarbejdes af SKI i samarbejde med et mindre antal kommuner, der frivilligt har meldt sig til at deltage i arbejdet. 

På de i alt ni aftaleområder vurderes der at være skabt besparelser for i alt 720 millioner kroner – og ofte har kvalitetskravene også været i top. Erfaringen viser endvidere, at der er gevinster at hente for store såvel som små kommuner.

Gevinsterne i form af lavere priser er måske ikke engang de største. Gode indkøbs- og udbudskonsulenter er en knap ressource i langt de fleste kommuner. Det handler derfor om at bruge dem dér, hvor de skaber størst merværdi. Ressourcerne kan derfor med fordel fokuseres på de mere komplekse indkøb og på en effektiv implementering af aftalerne lokalt. For effektiviseringerne bliver jo kun realiseret, hvis aftalerne reelt bliver anvendt på den enkelte institution. 

LÆS OGSÅ Forfladiget og unuanceret debat om jobcentrene

De fælleskommunale forpligtende aftaler har fået megen opmærksomhed i indkøbsdebatten. Resultaterne taler fuldt ud for sig selv. Besparelserne er store, og de frigør ressourcer til borgernær service. Derfor skal de fælleskommunale indkøbsaftaler videreudvikles – og i den sammenhæng også en mere effektiv arbejdsdeling mellem det fælleskommunale indkøb på nationalt niveau, det regionale indkøb i de kommunale indkøbssamarbejder og det lokale indkøb. •

Emneord
Leder, Indkøb

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Fællesindkøb betaler sig Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger