Fra venstre centerchef i Helsingør Kommune, Helene B. Rasmussen,  social- og sundhedsdirektør Jane Torpegaard, Gladsaxe, Jens Peter Hegelund Jensen, Silkeborg Kommune, og direktør Kenn Thomsen, Holbæk Kommune. Foto: Jakob Carlsen
Fra venstre centerchef i Helsingør Kommune, Helene B. Rasmussen, social- og sundhedsdirektør Jane Torpegaard, Gladsaxe, Jens Peter Hegelund Jensen, Silkeborg Kommune, og direktør Kenn Thomsen, Holbæk Kommune. Foto: Jakob Carlsen
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 16 / 2014

Vi belønner dem, der stjæler bedst

Kommunerne er gode til at bruge hinandens erfaringer, og arbejdet med velfærdsteknologi er også præget af business cases. Men det handler ikke kun om besparelser, siger de fire chefer, som deltog i en rundbordssamtale på baggrund af A-2 og Danske Kommuners undersøgelse af velfærdsteknologien.
tekst Tom Ekeroth, Danske Kommuner, og Morten Jung og Kenneth Flex, A-2

Det handler om effektivisering, men ikke kun om penge. Kommunerne er blevet gode til at lære af hinanden og er i dag forbi det punkt, hvor velfærdsteknologi handlede om forelskelse i nye dimser. Vi samlede de fire chefer Jane Torpegaard (Gladsaxe), Kenn Thomsen (Holbæk), Helene B. Ramussen (Helsingør) og Jens Peter Hegelund Jensen (Silkeborg) til en samtale om velfærdsteknologi på baggrund af en undersøgelse om velfærdsteknologi, som A-2 og Danske Kommuner har lavet i fællesskab. Undersøgelsens resultater kan ses på næste side.

60 procent af kommunerne har overordnede strategier for brug af velfærdsteknologi, men 40 procent har ikke?

Kenn Thomsen: Jeg kunne forestille mig, at det ikke alle steder er taget op på øvre niveau og dermed vurderet strategisk, så man kan sige, at man har en overordnet strategi for velfærdsteknologi. Vi har et samarbejde med 17 kommuner i Region Sjælland omkring velfærdsteknologi, hvor jeg møder det i et par kommuner: Det er ikke noget, de forholder sig til samlet, men på ældre og sundhedsområdet kører de derudad og har en klar idé om hvorfor. Men det er ikke samlet op i en overordnet tilgang. 

Skriv hvad du søger