Foto: Mads Jensen / Scanpix
Foto: Mads Jensen / Scanpix
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 16 / 2014

Staten slukker lyset for kommunale solceller

Mange af landets kommuner skal muligvis ud og pille nyetablerede solcelleanlæg ned på grund af statsligt regelcirkus. For nylig blev der trukket lod om en begrænset statslig solcellepulje. Held eller uheld afgjorde, om kommunerne har begået fejlinvesteringer eller ej.
tekst Rudi Holm

En lang række kommuner landet over skal muligvis ud og fjerne solcelleanlæg i den kommende tid. Det sker, fordi de var uheldige i en lodtrækning, som det statslige Energinet.dk for nylig foretog.

Lodtrækningen var den foreløbige kulmination på et regelcirkus, som staten satte i gang i fjor, da man valgte at stramme fortolkningen af elforsyningsloven. Stramningen betød, at kommunerne blev pålagt at oprette selvstændige selskaber for hvert eneste nyetableret kommunalt solcelleanlæg – stort som lille.

Det fik kommunerne til at træde på bremsen for udbygningen af solceller, men en lang række kommuner kom i klemme, fordi de allerede havde planlagt og disponeret med lokale solcelleanlæg. For at komme kommunerne i møde besluttede Klima-, Energi- og Bygningsministeriet at udbyde en pulje på 20 MW, som de kunne byde ind på her i foråret.

Skriv hvad du søger