Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 16 / 2014

Kunsten at tiltrække nye borgere

Danmark er i hastig forandring. Som i hele verden flytter folk i Danmark fra land til by. Men kommunerne kan selv gøre noget for at fastholde og tiltrække borgere. Betingelserne kan være svære, og forventningerne skal være realistiske. Men udviklingen kan godt påvirkes.
tekst Jan Christensen, Specialkonsulent i Analyseenheden Økonomisk Sekretariat, KL

Sammen med Sverige er Danmark et af de lande i EU, som de seneste år har oplevet den største relative flytning fra land til by. 71 procent af Danmarks befolkning bor i store og mellemstore byområder. Det er en udvikling, som skaber udfordringer for både de kommuner, som øger befolkningstallet, og for de kommuner, som har vigende eller måske direkte faldende befolkningstal. For kommunerne beliggende i yderområderne kan befolkningsforskydninger være særligt udfordrende, med en voksende gruppe af pensionister og et faldende antal voksne i den erhvervsdygtige alder og dermed et faldende fødsels- og børnetal. Det er dog en udvikling, der kan påvirkes.

Tiltrækning af nye borgere

Blandt kommunerne er der en stor del, som har en erklæret målsætning om at tiltrække ressourcestærke borgere. Herunder kan det være særligt attraktivt at tiltrække erhvervsaktive, som på en gang medvirker til på sigt at fastholde befolkningstallet, og som kan være en ressource for såvel lokalsamfundet som for den kommunale økonomi. Kommunerne har forskellige tilgange til at tiltrække nye borgere. Et vigtigt element er at opstille målsætninger for, hvem man især ønsker at gøre sig attraktiv over for. Et andet element er at fortælle de gode historier om nye borgere, som har valgt netop deres kommune som ramme om deres fremtidige liv. Begge dele tegner konturerne af kommunens tilgang og profil i forhold til at tiltrække nye borgere. Hvis man eksempelvis har valgt at præsentere den gode historie om et ældre ægtepar, som er flyttet til kommunen for at nyde deres otium, så er der signaleret til netop den særlige målgruppe. Samtidig kan det være vanskeligt for eksempelvis unge og børnefamilier at spejle sig i det billede.

Markedsføringen af kommunen over for potentielle nye borgere bør afspejle målgrupperne og målgruppernes præferencer. Som i al anden markedsføring er såvel selve varen som indhold og sprogbrug i markedsføringen vigtig i forhold til at få budskabet frem. Forskellige befolkningsgrupper har forskellige præferencer med hensyn til bosætning. Eksempelvis vil specifikke aldersgrupper af borgere søge mod områder, hvor deres særlige behov og ønsker bedst kan opfyldes. 

Unge tiltrækkes af sociale netværk

Unge har i højere grad netværk i tankerne, når de vælger at bosætte sig. Det dækker såvel nærhed til attraktive jobmuligheder som værdien af at bo nær ved familie og vennerne. For mange unge er det nødvendigt at flytte væk fra hjemegnen for at tage uddannelse og/eller for at få de attraktive jobmuligheder, man søger. Heraf er der en del unge mennesker, som finder det attraktivt at flytte tilbage til det område, man er vokset op i. Der er forskelle kommunerne imellem på, hvor mange der efter at være bosat en længere periode i en anden kommune vender tilbage til oprindelseskommunen. Flest bysbørn fra kommunerne Tårnby, Dragør og de jyske kommuner Jammerbugt, Brønderslev, Favrskov og Viborg flytter tilbage til oprindelseskommunen efter at have været bosat en længere periode andetsteds. For de pågældende kommuner flytter cirka hver femte hjem til oprindelseskommunen.

LÆS OGSÅ Nye tal: Så meget plads bor danskerne på

Karrierekickstart i yderområderne

De store uddannelsesbyer er stærke magneter i forhold til de unges søgen efter bylivets muligheder, både socialt, uddannelsesmæssigt og jobmæssigt. Blandt de nyuddannede akademikere søger nogle dog en god start på karrieren i områder væk fra de store uddannelsesbyer. Unge, som starter karrieren i yderområderne, giver især udtryk for, at de i jobbet har fået større ansvar og mulighed for at beskæftige sig med en bredere vifte af arbejdsopgaver, sammenlignet med de tilsvarende muligheder i byerne. Den høje grad af omstillingsparathed betyder dog også, at aftrækket i forhold til at flytte videre kan være kort, hvorfor tiltag for fastholdelse kan være af stor betydning. Det sociale liv og netværk i det lokale samfund kan være afgørende. Eksempelvis kan organiserede ”tilflytternetværk” være et middel. Her kan man mødes med andre højtuddannede og andre tilflyttere fra byerne, som man på en række områder deler interesser og værdifællesskab med. Særligt for de enlige nyuddannede ser det ud til, at åbne og umiddelbart tilgængelige netværk har betydning for, hvordan de falder til og befinder sig i det nye område.

Børnefamilierne

Når familien bliver udvidet med børn, sker der et dramatisk skift i betydningen af forskellige bosætningsrelaterede faktorer. Børnefamilier har naturligt især præferencer for områder med gode betingelser for børn. Herunder er det vigtigt med nærhed til daginstitution og skole samt gode tilbud og faciliteter til fritidsaktiviteter. Jobmulighederne er ligeledes fortsat vigtige, men blandt de børnefamilier, som faktisk flytter fra byerne til yderområderne, er der et lidt længere aftræk i forhold til at flytte videre, sammenlignet med de unge i starten af karrieren. Derudover er der en række parametre, som alle har betydning for børnefamiliernes flyttemønstre, omend i forskellig grad for den enkelte familie.

Blandt unge, som flytter tilbage til den kommune, de kommer fra, har det betydning, om ens forældre fortsat bor der. Andelen, som flytter tilbage, er betydeligt større, hvis især moderen fortsat bor i oprindelseskommunen. Hertil kommer, at det er yderligere attraktivt at flytte hjem, hvis man selv har fået børn, som dermed kommer tæt på bedsteforældrene.

Caféliv, natur og gode skoler

Byernes caféliv appellerer til de fleste unge; gode betingelser for et liv med børn tiltrækker børnefamilierne, mens nærhed til natur har større værdi for 65+’erne end for resten af befolkningen. For at påvirke bosætningsmønstret og tiltrække særlige grupper af borgere er det nødvendigt at være bevidst om, hvilke tilbud man har, og hvilket billede der præsenteres af kommunen udadtil. Dertil kommer betydningen af at iværksætte tiltag for at skabe rammerne omkring det liv, som potentielle tilflyttere ønsker, eksempelvis de omtalte tilflytternetværk. At anskueliggøre attraktive karrieremuligheder kan ligeledes være et vigtigt tiltag til at tiltrække ressourcestærke borgere. Når de nye borgere er flyttet til, kan det jo være, at de falder godt til i lokalsamfundet og bliver boende.

LÆS OGSÅ 122 nye borgere koster Kerteminde kassen

Bosætningen kan påvirkes

Alt i alt viser analyserne historien om, at kommuner selv kan gøre noget for at fastholde og tiltrække borgere – selv om rykket fra land mod by er en global tendens, som langt hen ad vejen er et vilkår.

Selvfølgelig har nogle kommuner bedre forudsætninger for at tiltrække borgere end andre. Mange ting spiller ind, når man skal bosætte sig og stifte familie. Men de store variationer i bosætningsmønstrene, for eksempel de unges tilbageflytninger til oprindelseskommunen – også mellem kommuner, der tilsyneladende ellers har samme forudsætninger – kan tyde på, at forholdene i de enkelte kommuner har stor betydning.

Det er derfor helt afgørende, at kommunalbestyrelserne fremadrettet tager diskussionen og forholder sig til, hvilke grundvilkår kommunen har for at fastholde og tiltrække borgere, og hvilke muligheder kommunen har for at påvirke udviklingen. Betingelserne kan være svære, og forventningerne skal være realistiske. Men udviklingen kan godt påvirkes. •

Analyser af bosætningsmønstre

  • Der findes en række analyser, som afdækker befolkningens bosætningsmønstre. Som baggrund for denne artikel er der valgt fem forskellige kilder. 
  • Omfanget af flytningerne mod byerne er her beskrevet ved analyserne fra KL’s analyserapport ”Danmark i Forandring”. 
  • Betydningen af forskellige faktorer i lokalområdet og i nabolaget er beskrevet ved brug af tidsskriftsartiklen ”Explaining preferences for home surroundings and locations” af Hans Skifter Andersen.
  • Særlige præferencer for unge nyuddannede og børnefamilierne er beskrevet i SFI’s rapport ”Flytning fra byer til land og yderområder”. 
  • Unges tilbøjelighed til at flytte tilbage til hjemkommunen er beskrevet ved brug af to artikler fra Momentum.

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Kunsten at tiltrække nye borgere Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger