Illustration: Gitte skov
Illustration: Gitte skov
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 15 / 2014

Ishøj hjælper sine dårlige betalere

Et stigende antal af borgerne i Ishøj er registeret i RKI. Samtidig er der flere, der bliver sat ud af deres bolig, og færre af dem finder ikke en ny og bliver dermed en del af hjemløsestatistikken. Det har fået Ishøj Kommune til at tilbyde gratis gældsrådgivning.
tekst Amalie Frøkjær-Rubbås

I forbindelse med kontanthjælpsreformen blev politikerne i Ishøj Kommune bekymrede. En statistik viste, at antallet af folk, der blev sat ud af deres bolig, fordi de ikke betalte husleje, steg, samtidig med at mængden af hjemløse i kommunen blev større. De udsatte Ishøjborgere fik altså ikke nødvendigvis et nyt sted at bo.

– Det gav os en oplevelse af, at mange borgere blev sat ud af deres boliger og havde brug for hjælp til at få en ny. Det ville vi gerne følge lidt tættere for at se, hvad vi kunne sætte i værk af initiativer. Vi tænkte på, hvad vi kunne gøre for at hjælpe de borgere, der kom i økonomisk knibe – hvad kunne vi sætte i værk for at forhindre, at borgere måtte gå fra hus og hjem? Og her var gældsrådgivningstilbuddet et af de tiltag, som vi politisk bad om at få sat i værk, siger formanden for social- og sundhedsudvalget i Ishøj Kommune, Merete Amdisen (S). 

Hun forklarer, at der siden den økonomiske krise rullede ind over landet i 2008, er kommet flere arbejdsløse borgere i Ishøj Kommune.

Skriv hvad du søger