Vi må have mere viden om effekterne af det offentlig-private samarbejde, mener en af landets førende forskere inden for feltet, lektor og ph.d. Ole Helby Petersen, Roskilde Universitet. Foto: Jakob Carlsen
Vi må have mere viden om effekterne af det offentlig-private samarbejde, mener en af landets førende forskere inden for feltet, lektor og ph.d. Ole Helby Petersen, Roskilde Universitet. Foto: Jakob Carlsen
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 14 / 2014

Vi ved ikke om samarbejdet virker

Lektor Ole Helby Petersen forsker i offentlig-privat samarbejde og peger på, at der på mange områder mangler dokumentation for, om samarbejdet virker. Derfor er det også forsimplet at tale om ”potentialet”.
tekst Mads Brandsen

Denne artikel afviger fra den udgave, som er udgivet i Danske Kommuner nr. 14 / 2014, da der efter deadline er indløbet rettelser.

Der er ifølge lektor og ph.d. ved Roskilde Universitet Ole Helby Petersen et paradoks i debatten om samarbejde mellem den offentlige sektor og private virksomheder: Alle taler meget om offentlig-privat samarbejde, men erfaringerne er sparsomme, og de dokumenterede gevinster blandede. 

– Det egentlige samarbejde er der meget lidt af. Der er sikkert mange, blandt andet KL og Dansk Industri, der ville ønske, der var noget partnerskab, men den offentlige sektor benytter sig stadig mest af klassisk konkurrenceudsættelse, som er bundet op på økonomisk afregning og juridiske kontrakter. Det kan være i form af, at man udliciterer et område eller indfører en fritvalgsordning, hvor man som borger selv kan vælge, om leverandøren skal være kommunal eller privat, forklarer Ole Helby Petersen og fortsætter:

Skriv hvad du søger