Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 14 / 2014

København satser på teknologien

Erhvervslivet spiller en nøglerolle i hovedstadens nye store satsning på velfærdsteknologi. Et af målene er, at virksomhederne og kommunen skal blive bedre til at samarbejde.
tekst Mads Brandsen

Der er store forskelle på helbred og livskvalitet i København. Både internt i kommunen, men ikke mindst når man sammenligner hovedstaden med andre kommuner. En del af svaret på at bryde det mønster, er nye velfærdsteknologiske løsninger. Og de skal udvikles i tæt samarbejde med private virksomheder. Det fremgår af Københavns Kommunes 2025-plan, Nye veje til sundhed og omsorg.

Og potentialet for det offentlig-private samarbejde er ganske stort. Hvert år investerer Københavns Kommune nemlig 160 millioner kroner i hjælpemidler og teknologi. For at mindske fremtidige fejlinvesteringer, måtte der tænkes nye tanker, fortæller direktør i sundheds- og omsorgsforvaltningen, Lars Storm Gregersen. 

– Vi står over for at investere i noget, som vi ikke er helt sikre på, hvad er. For løsningerne er ikke udviklet endnu. Derfor er det helt oplagt at samarbejde med private virksomheder. Det gør vi gennem partnerskaber og netværk og ved at etablere et testlaboratorium på et af vores rehabiliteringscentre, hvor virksomhederne kan afprøve deres løsninger, siger han.

Bedre dialog – færre fejlkøb

Skriv hvad du søger