ISS brændte nallerne ved at drive børnehaver omkring årtusindskiftet. Siden har kommercielle aktører  ikke forsøgt sig på området herhjemme. Foto: Colourbox
ISS brændte nallerne ved at drive børnehaver omkring årtusindskiftet. Siden har kommercielle aktører ikke forsøgt sig på området herhjemme. Foto: Colourbox
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 14 / 2014

Erfaringen, der skræmmer

Efter fire år måtte ISS opgive at drive børnehaver i Danmark. Vi leverede varen, sagde ISS dengang selv – men pædagoger og forældre var ikke helt enige.
tekst Mads Brandsen

Kort før jul for 13 år siden kastede servicegiganten ISS håndklædet i ringen og opgav driften af seks daginstitutioner i fem danske kommuner. Fire måneder tidligere havde selskabet meddelt, at man ikke ville byde ind på nye institutioner. 

– Børneområdet er endnu ikke modent til denne form for samarbejde. Selv om ISS og vore medarbejdere har levet op til den lovede standard på det faglige, pædagogiske, bygningsmæssige, ledelsesmæssige og omsorgsmæssige område, har en række forhold haft en væsentlig indflydelse på vores beslutning om at gå ud af daginstitutionsområdet, sagde administrerende direktør for ISS Care Partner Danmark A/S, Henrik Fabricius, dengang til Ritzau og henviste blandt andet til den stærke modstand fra pædagogernes fagforbund, BUPL. 

BUPL: Masser af problemer

Flere kommuner, herunder Assens og Farum, havde allerede opsagt aftalen med ISS, der dermed havde mistet otte af sine i alt 14 institutioner. I december 2011 drev ISS således blot seks institutioner i Skovbo, Bramsnæs, Lyngby-Taarbæk, Slangerup og Tørring-Uldum Kommuner.

Skriv hvad du søger