Både børn, forældre og pædagoger vinder ved at lade private aktører drive børnehaverne, mener formanden for Frie Børnehaver og Fritidshjem, Jens Terp. Foto: Katinka Hustad / Polfoto
Både børn, forældre og pædagoger vinder ved at lade private aktører drive børnehaverne, mener formanden for Frie Børnehaver og Fritidshjem, Jens Terp. Foto: Katinka Hustad / Polfoto
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 14 / 2014

Danske børn er kommunale

Potentialet er der, men markedet for at drive private dagtilbud er ikke til stede i dag. Hvis kommunerne vil, kan man modne markedet, lyder det fra de frie børnehaver.
tekst Mads Brandsen

Børneområdet er med sit samlede budget på mere end 100 milliarder kroner en af de helt store poster på de kommunale budgetter. I en analyse fra 2011 vurderede det daværende Udbudsrådet, at dagtilbudsområdet rummer et uudnyttet potentiale for konkurrenceudsættelse på 33 milliarder kroner. Alligevel er der ikke sket meget på området de senere år. 

Hos Frie Børnehaver og Fritidshjem, som tæller 450 selvejende og private institutioner, er landsformand Jens Terp ikke i tvivl om, hvorfor det går så trægt med at få hul på det potentiale – og hvorfor vi ikke ser kæder af private børnehaver som i eksempelvis Sverige.

– Vores system er heldigvis sådan indrettet, at man stort set ikke kan trække et overskud ud. Det skyldes, at budgettet er skåret så tæt ind til benet, at man kun har til den umiddelbare daglige drift. Dertil kommer, at institutioner uanset ejerform skal have en forældrebestyrelse. Den vil reagere voldsomt, hvis nogen forsøger at skabe et overskud ved for eksempel at lade hver pædagog passe halvandet barn mere. Derfor ser vi ikke profitbørnehaver i Danmark, siger Jens Terp. 

Mørketal gør det svært

Skriv hvad du søger