Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 13 / 2014

Demografiske forskydninger kræver tilpasninger

De demografiske forskydninger skaber behov for tilpasning af serviceudbuddet i kommunerne. Det gælder for områder med stigende befolkningstal og store aldersmæssige forskydninger i befolkningssammensætningen, som øger efterspørgslen efter kommunale ydelser. Ligeledes gælder det for områder, som har vigende efterspørgsel efter kommunale ydelser.
tekst Jan Christensen og Nadja Christine Andersen, KL’s Analyseenhed

I Danmark, som i hele verden, flytter folk fra land til by, og arbejdspladserne koncentreres i vækstcentre omkring de største byer, jævnfør figuren. Danmark er et af de lande i EU, som de seneste år har oplevet den største relative flytning fra land til by. De seneste år er vores økonomiske vækst i stigende grad udfordret, blandt andet af en meget lav vækst i produktiviteten. Både befolkningsforskydningerne og de små vækstrater har betydning for kommunernes muligheder for at skabe vækst og opretholde bæredygtige lokalsamfund. Alle typer af kommuner er udfordret af udviklingen. Med et faldende folketal følger vigende skatteindtægter og en opgave med at tilpasse serviceudgifterne. Det er typisk de erhvervsaktive, som ikke i så høj grad forbruger de kommunale serviceydelser, der forlader kommunen. Med befolkningsafgangen ændres også bybilledet. Flere huse og butikker står tomme, og realkreditinstitutterne er i stigende grad tilbageholdende med at give lån til boligkøb. For bykommunerne betyder befolkningstilvæksten, at efterspørgslen på offentlig service stiger.

Dobbelt urbanisering

Rykket mod byerne sker også internt i kommunerne. Flere kommuner oplever befolkningstilvækst i de lokale bycentre samtidig med, at kommunen som helhed har tilbagegang i folketallet. Der sker dermed en samtidig kondensering af befolkningen på det nationale plan i de større byer og på kommunalt plan i lokale bycentre. Eksempelvis for nogle af de mindre kommuner, dækker en befolkningsnedgang over en relativt stor nedgang i befolkningstallet i landdistrikterne og de mindre landsbyer, mens der ses befolkningsfremgang i byerne og i de større landsbyer i kommunen. Det betyder, at der er kommunale udfordringer med at tilpasse serviceudbuddet i delområder af kommunen med befolkningsvækst, samtidig med at der er behov for at tilpasse serviceudbuddet i de områder af kommunen, som oplever befolkningstilbagegang.

Tilpasning af serviceudbud for børn og unge

For kommuner, som oplever mærkbare forskydninger i befolkningssammensætningen, følger der udfordringer med i forhold til at tilpasse serviceudbuddet. Det gælder både for kommuner med henholdsvis faldende eller stigende folketal. 

Når unge søger mod de større byer, følger der også øgede fødselstal, og efterspørgslen efter pasningstilbud stiger tilsvarende. Siden følger et øget antal børn, som indskrives i folkeskolerne. Det øger presset i forhold til udbygning heraf og øger behovet for etablering af nye tilbud i forhold til børnepasning, folkeskoler og fritidsaktiviteter. Udfordringerne opstår, når de eksisterende anlæg ikke er tilstrækkelige til at imødekomme behovene. Dermed kan der i kommunen opstå overvejelser om at iværksætte byggeaktivitet for at skabe de fornødne rammer.

Andre kommuner oplever en modsatrettet udvikling med faldende antal borgere i den arbejdsdygtige alder. Dermed bliver der med tiden færre børnefamilier bosiddende i kommunen. Ligesom for kommuner med vækst i antal børn og unge, så skaber det også tilpasningsmæssige udfordringer, når der bliver færre. Med nedgang i børnetallet kan det være vanskeligt at udnytte kapaciteten på den enkelte daginstitution. Sammenlægninger af forskellige pasningstilbud kan være en mulig vej til at skabe enheder af en hensigtsmæssig størrelse. Tilsvarende på skoleområdet er der områder af landet, hvor det kan være vanskeligt at opretholde den eksisterende skolestruktur. Det skyldes såvel et ændret børnetal som hensynet til at sikre det faglige niveau i folkeskolen. Skabelsen af nye tidssvarende enheder, som passer til de nye demografiske forhold, kan for den enkelte kommune medføre behov for nye investeringer af både organisatorisk og anlægsmæssig karakter.

LÆS OGSÅ Kommunerne vedtager budgetter med en skattestigning

Tilpasning af serviceudbud på ældreområdet

En forbedret sundhedstilstand er blandt årsagerne til, at befolkningen generelt lever længere, og at der dermed er blevet betydeligt flere ældre i den danske befolkning. En af udfordringerne med en aldrende befolkning er, at stadigt færre personer i de arbejdsdygtige aldre skal forsørge stadig flere udenfor de erhvervsaktive aldre. Den såkaldte ældrekvote, som udtrykker antallet af personer på 65 år og derover per 100 personer i den arbejdsdygtige alder (15-64 år), var i 2014 på 28. Det er fem personer flere end for ti år siden, hvor ældrekvoten var 23. Ifølge befolkningsfremskrivningen fra Danmarks Statistik stiger ældrekvoten frem til 2040 til 43 ældre per 100 i de erhvervsaktive aldre. 

For de fleste kommuner gælder, at andelen af ældre i befolkningen er stigende. For kommuner, som oplever, at der bliver flere plejekrævende ældre, er der samtidig et øget træk på de kommunale serviceydelser. Det kan gælde såvel flere plejebesøg i hjemmet og en udbygning af antallet af plejehjemspladser. Forskning viser dog, at nutidens ældre bevarer et godt helbred – både fysisk og psykisk – op i en højere alder end tidligere generationer af ældre. De stadige forbedringer af sundhedstilstanden blandt ældre bidrager isoleret set til, at de ældres plejebehov vil vokse langsommere end antallet af ældre.

KL har problemstillingen på dagsordenen

Nye politiske initiativer for at styrke Danmarks vækst og balance skal formuleres, så de imødekommer de nuancerede udfordringer, kommunerne har. Der er blandt andet behov for initiativer, der styrker danskernes muligheder for at bosætte sig uden for de største byer, så de stadig kan nå på arbejde inden for rimelig tid. Adgang til bredbånd i hele landet kan også forbedre muligheden for at vælge bopæl. Der kan desuden være brug for politiske initiativer, der fjerner nogle af de lovgivningsmæssige barrierer for, at kommunerne, også i yderområderne, kan skabe vækst og bæredygtige lokalsamfund. De områder, som på trods af bestræbelserne for at skabe attraktive bosætningsbetingelser, fortsat oplever befolkningstilbagegang og udfordrende forskydninger i befolkningssammensætningen, skal have gode muligheder for smidigt og gradvist at tilpasse servicetilbuddene til det ændrede behovsbillede. Samtidig skal kommuner med behov for udbygning af serviceudbuddet – for at imødekomme efterspørgslen fra et voksende folketal – have rammer, som muliggør denne omstilling.

Den regionale udvikling er på KL’s arbejdsprogram. Formuleringen af politiske initiativer, der understøtter Danmarks vækst og balance, er derfor en opgave, som KL’s bestyrelse tager fat på i 2014. •

LÆS OGSÅ Alle partier bag budget med besparelser for en kvart milliard kroner

Danmark i forandring

Analyserapporten ”Danmark i Forandring” fra KL dokumenterer en lang række demografiske og beskæftigelsesmæssige forhold og udviklinger. Læs mere på www.kl.dk/Tema/DKiforandring

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Demografiske forskydninger kræver tilpasninger Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger