– Nej, det er da borgmesteren, udbryder en af de ældre, da Danske Kommuner sammen med Kim Valentin kom forbi plejecentret Helsingegården midt i fremstillingen af påskepynt. Og straks faldt de i snak. Alle foto: Steen Wrem
– Nej, det er da borgmesteren, udbryder en af de ældre, da Danske Kommuner sammen med Kim Valentin kom forbi plejecentret Helsingegården midt i fremstillingen af påskepynt. Og straks faldt de i snak. Alle foto: Steen Wrem
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 10 / 2014

Kongen af konkurrence

Gribskov er den uofficielle vinder af DM i kommunal konkurrenceudsættelse. Men for borgmester Kim Valentin (V) er udlicitering ikke hård ideologi. Snarere et praktisk redskab til at sikre kroner på kistebunden.
tekst Mads Brandsen

Dagens program i aktivitetscentret på plejecentret Helsingegården står på at lave påskepynt. Nok ikke væsensforskelligt fra andre plejecentre i det ganske land. Og faktisk er netop det plejecenter også som plejecentre i Danmark er flest: drevet af kommunen. 

Men i Gribskov Kommune er Helsingegården undtagelsen fra reglen. Her er store dele af kommunens service nemlig på private hænder – og med danmarkshistoriens største udbud på social- og sundhedsområdet til en værdi af 2,6 milliarder kroner over ni år får private virksomheder som Aleris og Attendo endnu en flig af den kommunale velfærd under sine vinger.

Kim Valentin ser udlicitering som et værktøj, kommunen kan bruge for at sikre, at man betaler den rette pris for den kommunale service.

Skriv hvad du søger