– Vi er ved at se på den socioøkonomiske fordeling på vores 82 nye tilflyttere. Nogle af dem er borgere, der flytter permanent i sommerhus, når de går på pension, og det er en gevinst for kommunen. Foto: Karsten Bidstrup
– Vi er ved at se på den socioøkonomiske fordeling på vores 82 nye tilflyttere. Nogle af dem er borgere, der flytter permanent i sommerhus, når de går på pension, og det er en gevinst for kommunen. Foto: Karsten Bidstrup
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 08 / 2014

Velkommen til 82 nye borgere

Odsherred Kommune vil ud af offerrollen som udkantsramt og væk fra debatten om skævhed. Dagsordenen skal i stedet handle om lige muligheder for udvikling i såvel store som små samfund. Og meget af initiativet ligger ifølge kommunaldirektør Rie Perry hos kommunerne selv.
tekst Sidsel Boye

Med en netto-tilflytning på hele 82 borgere i 2013 er Odsherred  ikke den kommune, der er hårdest ramt på befolkningsudvikling. Og tallet gør da også kommunaldirektør, Rie Perry, superglad. Men det ændrer ikke grundlæggende på et billede af en kommune, hvor der bliver flere ældre, færre børnefamilier og færre børn, og hvor der er brug for en anden skolestruktur, færre daginstitutionspladser og tilpasset service.

Derfor vil hun gerne have gang i en debat om kommunernes meget forskellige grundvilkår, fordi alle kommuner har deres berettigelse, uanset om de har vækst eller det modsatte. Blandt andet derfor har Odsherred droppet begreber som vandkant og udkant, og har i stedet valgt at bruge termen udviklingskommune.

– Udviklingskommune dækker meget godt det, vi arbejder indædt på hver eneste dag. Udvikling har en positiv klang, og vi vil gerne vende billedet af, at det er synd for os. Det lyder indimellem som om, nogen vil bremse væksten i hovedstaden, for at vi andre også kan få en del af kagen, men det er helt forkert. Det er godt, at hovedstaden vokser, og vandringen fra land til by er jo ikke ny. Men jeg savner en mere nuanceret debat og italesættelse af, at vi som kommuner er ligeværdige. Vi har nogle forskellige grundvilkår, som kalder på andre løsninger, end dem vi kender i dag, siger Rie Perry.

Skriv hvad du søger