Pressefoto: Claus Bjørn Larsen
Pressefoto: Claus Bjørn Larsen
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 06 / 2014

Danmark må ikke brække over

Man skal kunne bo og arbejde i alle egne af landet, fastslår landdistrikternes minister Carsten Hansen (S), der hverken vil nedrive landsbyer eller sætte turbo på udflytningen af statslige arbejdspladser.
tekst Mads Brandsen

Carsten Hansen ser det som sin fornemste opgave at være landdistrikternes ambassadør i regeringen. Foto: Jens Dresling / Polfoto

Det er ikke en mærket mand, der tager imod i et af kongerigets mest moderne indrettede ministerier. Og også et af de yngste. Minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen (S) er nemlig den første af sin slags nogensinde. Man kunne måske have forventet, at den tidligere varmemester fra Odense-forstaden Sanderum ville have hængt lidt med næbbet over den kritik, som Hjørrings borgmester Arne Boelt (S) og andre borgmestre har fremført. Regeringen mangler ambitioner i sin politik for yderområderne, siger de.

– Jeg synes faktisk i al ubeskedenhed – som Svend Auken engang sagde, er det eneste i verden, man kan være helt sikker på at få, jo selvros – at det er lykkedes at sætte landdistrikterne på dagsordenen. Det var der også brug for, siger Carsten Hansen og pointerer, at meget kunne have været anderledes, hvis forgængerne i regeringskontorerne havde set skriften på væggen.

Skriv hvad du søger