Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 35 / 2013

Kommuner oplever OPP-barrierer

Syv ud af 10 kommuner overvejer at bruge OPP ved bygge- og anlægsprojekter, men ofte forbliver det ved overvejelserne.
tekst Rudi Holm

Det viser en analyse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Analysen dokumenterer, at deponeringsregler, tids- og ressourcekrævende processer samt dyr finansiering ofte er stærkt medvirkende til kommunernes tilbageholdenhed.

Vicedirektør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Hanne Kristensen siger, at ”det kan undre, at der ikke er flere OPP-projekter, når erfaringerne fra de projekter, der rent faktisk er gennemført, er positive”.

Hun mener, at analysen giver noget af svaret på, hvorfor kommuner og regioner holder igen med OPP.

Skriv hvad du søger