”Randers var der ikke meget ved – et åndeligt halvformørket gudsforladt sted”.
Sådan sang Østkyst Hustlers, da de midt i 1990’erne gæstede den kronjyske hovedstad, hvor Gudenåen møder de 13 landeveje. Og hvor det nærmest står i byrådets forretningsorden, at borgmesteren er socialdemokratisk. Fra nytår bliver Claus Omann Jensen (V) den anden undtagelse fra den regel siden 1950’erne.
Når det gik sådan, tyder meget på, at det hverken skyldes Socialdemokraternes tilbagegang, at SF blev halveret, eller at borgmester Henning Jensen Nyhuus (S) fik færre personlige stemmer.